Gmail er den næstmest benyttede mailklient i verden efter Apple Mail, men det betyder ikke, det er den mest overskuelige.
De senere år bruger jeg Outlook mere og mere – Microsofts app er klasser bedre end Gmail, og den er overskuelig og simpel for brugeren. Derudover kan du tilføje bl.a. dine Hotmail, Gmail og Yahoo-indbakker.
Men hvis vi vender tilbage til Gmail, så er én af de største frustrationer i nyere tid, da de gjorde overlappende mails til standard.
Når du har en korrespondance med en anden person, bliver tidligere mails klappet sammen og lagt oveni hinanden, så du har absolut nul overblik over mailtråden (se nedenstående milde eksempel)
Det er super irriterende, hvis du skal bruge tidligere mails til dit svar, men heldigvis er der en nem løsning.
Først går du ind i ‘Indstillinger’:
Så vælger du ‘Se alle indstillinger’.
Her scroller du ned til ‘Samtalevisning’, og den slår du fra:
Bum, så ligger alle dine tidligere mails i tråden uden at være klappet sammen.
På din smartphone
På telefonen klikker du på burgermenuen:
Så vælger du ‘Indstillinger‘, som er næstnederst i burgermenuen.
Ifølge Bolius bruger vi 80-90 % af vores tid indendørs, og det er derfor vigtigt, at dét luftmiljø, vi indånder, er sundt for os.
Udluftning betyder rigtig meget, men hvis der fx er -10 grader udenfor, er det rart med en alternativ løsning.
Det kastede mig ud i et køb af en luftrenser efter en del research.
Umiddelbart troede jeg, at jeg havde gjort mit forarbejde grundigt, og jeg undgik luftrensere, som afgav ozon. Ozon har en indflydelse på helbredet og kan give en række symptomer.
Så jeg endte med at investere i produktet Levoit Core 400S Smart True HEPA Luftrenser, der har fremragende anmeldelser alle steder og betegnes som ét af de bedste produkter på markedet – hvordan kunne det gå galt?
I forvejen har jeg en Airthings Wave Plus luftmåler, som bl.a. måler CO2-niveau og de såkaldte VOC (Volatile Organic Compounds).
En del VOC er i det lange løb kræftfremkaldende, og de kommer bl.a. fra trafik, nye møbler og byggematerialer. Derudover afgiver fx rygning, rengøringsmidler, kosmetik og madlavning også VOC, og det er jo som regel handlinger, vi foretager indendørs.
Min test af højkvalitetsluftrenser i soveværelset
Gennem min luftmåler kan jeg se, at VOC opbygger sig løbende i mit hjem, trods jeg lufter ud forholdsvis tit.
Så jeg forsøgte mig med min nye luftrenser i soveværelset, og efter cirka 1-1½ time var VOC-stigningen næsten absurd, trods produktet lovede at fjerne VOC.
Så det blev en hurtig returnering af et produkt, der kostede over 2000 kroner – så fra min lille test er selv de bedste luftrensere ikke investeringen værd.
Et 2021-studie fra MIT viste også, at luftrensere selv kan udlede VOC, så det er ret svært som forbruger at vide, hvilke der ikke gør – især når man så oven i købet har købt en model, der har fået gode anmeldelser.
Derudover fjerner luftrensere ikke CO2, som vi bl.a. selv afgiver, og forbedrer ikke luftfugtighed.
I stedet vil jeg anbefale at lufte godt ud gennem dagen samt evt. købe fx et Airthings-produkt for at overvåge luften. Jeg vil dog advare mod at blive besat af målingerne, og der kan hurtig gå udluftning i det hele, hvilket giver frysegrader indendørs om vinteren 🥶
Der er sandsynligvis billigere produkter end Airthings derude, men jeg har gode erfaringer med produktet, og jeg har lagt mærke til, at bl.a. mærket Nedis har fået dårlige anmeldelser.
Men gå ud fra din sunde fornuft, grundig research og dine behov.
MitID kan godt være besværlig, når man skal aktivere det – også når du skifter telefon.
Det gjorde jeg for nylig, og da jeg havde kopieret alle apps over til min nye telefon, står der i min MitID-app “Reaktivering af MitID” (eller en lignende ordstilling).
Så klikkede jeg på “Reaktivering af MitID”, og der skete intet!
Ovenover beskeden kan jeg dog følge et link, hvor jeg måske kan få hjælp.
Linket fører mig ind på en engelsksproget(!) side, som giver mig det råd, at jeg skal hoppe ind på MitID og logge ind for at reaktivere app’en.
Men jeg kan jo ikke logge ind med mit MitID…
Så jeg rammer den første af mange blindgyder (inkl. flere fejlsider). Den såkalte MitID-hotline (tlf. 3398 0010) refererede bare til hjemmesiden, så det var også ganske uhjælpsomt.
Afinstaller MitID-app’en
Efter at have surfet rundt på MitID-siden, som er ganske forfærdelig, opgav jeg og afinstallerede MitID-app’en, hvorefter jeg installerede den igen.
Derefter fulgte jeg denne guidetil at aktivere app’en via NemID.
Og herefter virkede det.
Så kort sagt, når du har skiftet telefon og kopieret alle dine apps over:
Afinstaller din MitID-app
Reinstaller Mit-ID-app’en igen
Aktiver den via NemID-guiden
Forhåbentlig virker det også hos dig!
Hvordan den kære stat ikke kan lave en mere intuitiv og gennemskuelig proces for at aktivere MitID, forstår jeg intet af.
Og helt exceptionelt har LinkedIn nu fulgt op på løftet, så det glæder det mig at annoncere, at det nu er muligt at slå fødselsdagsnotifikationer fra – og det er nemt.
1. Først går du op i dine notifikationer (klokkeikonet – se rød pil på nedenstående billede).
2. Så klikker du på de tre prikker til højre for en tilfældig fødselsdag, der er listet (blå pil).
3. Så klikker du på ‘Birthdays – Turn off all notifications of this type’ (se nedenstående billede) og voila!
4. Hvis du så mod forventning savner fødselsdagsnotifikationer, kan du altid slå dem til igen. Efter at have fravalgt fødselsdagsnotifikationer, kan du i venstre kolonne se sætningen ‘You’ve turned off 1 notifications’, og her klikker du på ‘Edit’ og slår funktionen til igen (blå pil på nedenstående billede).
Udover fødselsdagsnotifikationer kan du også slå de andre notifikationer fra, hvis de ligeledes går dig på nerverne.
En kølig torsdag eftermiddag startede Northern Winter Beat 2017 årets show ud med åbningen i Budolfihus, hvor Swoolish og Lucky Moon stod for underholdningen.
Undertegnede var dog på vej fra arbejde i Viborg, så jeg ventede til aftenens program med at tage min NWB-jomfruelighed i 2017.
Forventningerne var store til festivalen som helhed, men til hver enkelt kunstner var det begrænset, hvad vi havde af baggrundsviden bortset fra enkelte YouTube-videoer.
De alternative kunstnere gjorde oplevelsen mere uforudsigelig, overraskende og til tider bizar!
Det er charmen ved Northern Winter Beat, som fortsat er et friskt pust på den aalborgensiske musikscene.
Konni Kass
Første af to koncerter torsdag aften var med færøske Konni Kass, som i den grad havde moderne Björk-vibes i retning af den nordiske mytologi.
Programmet på Skråen med Irah og Peter Sommer havde desværre indflydelse på publikumsantallet, og vi var kun cirka 25 sjæle i Studenterhusets koncertsal.
Men de 25 personer fik også et glimrende show fra færingerne, hvor især den karismatiske forsanger Konni Kass var ekstremt talentfuld.
Showet var præget af nordisk sjæl og mindfullness, mens der gik 80’erne i den i et par af numrene, da Kass hev en saxofon(!) op af kufferten.
Minus saxofonen var det en sansefuld og meditativ festivalstart, og det skulle vise sig at være et af højdepunkterne på et ujævnt Northern Winter Beat.
Konni Kass: 4,5 ud af 6 Festival-Björker
The Entrepreneurs
Sidst i Konni Kass-koncerten begyndte der at strømme mennesker ind, da danske The Entrepreneurs var næste navn på Stud.
“Vi havde sgu slet ikke forventet så mange”, startede forsanger Mathias Bertelsen ud til stor morskab for de fremmødte.
Jeg kunne ikke klandre medlemmerne fra The Entrepreneurs for manglende engagement, da bandet virkede ekstremt fokuserede gennem hele deres optræden.
Publikum med hang til garagerock virkede også tilfredse med musikken, men jeg må indrømme, at numrene var lidt for trivielle til mig – både Bertelsens vokal og numrene i et højt enslydende tempo.
Alt i alt tænker jeg, at The Entrepreneurs’ målgruppe følte sig godt underholdt, mens jeg som mere neutral tilskuer følte, det blev for ensformigt.
The Entrepreneurs: 2 ud af 6 rockgarager
Fredag
Dag 2 blev startet ud på den nye økofoodbar We Feat på Boulevarden. Madoplevelsen var ok, men jeg må indrømme, at jeg langt fra var mæt, da jeg forlod We Feat.
Vi nåede også et smut på The Harp, som viste sig at blive sidste besøg nogensinde, da pubben holdt sidste åbningsdag om lørdagen.
Skuffende at sige farvel til The Harp, som altid var en god oplevelse at frekventere – og så var de fremragende til at lave drinks!
Men livet går videre, og vi drog derefter mod Aalborgs autentiske musikscene 1000Fryd til koncerten med The Hidden Cameras.
The Hidden Cameras
Da vi var lidt for tidligt ude, gik vi naturligvis i baren og kørte tilbage på økosporet med tre Thy Øko, og der var mulighed for et besøg på de mest dekorerede toiletter i byen.
Som sædvanlig var øllene stuelunke og samtlige bartendere virkede til at have glemt tid, sted og byttepenge – men alle er rare, så det er sgu meget charmerende alligevel.
Toiletterne var også en oplevelse i sig selv, og de virkede faktisk ret soignerede i forhold til faciliteterne i den nærliggende Jomfru Ane Gade.
Men nok om toiletter!
Da The Hidden Cameras gik på scenen, var det med frontmand Joel Gibb i et guldjakkesæt, og så var stemningen ligesom lagt.
Gibb har selv beskrevet bandets musik som ‘gay church folk music’ – jeg ved nu ikke, hvor meget kirkemusik, der var over canadiernes numre.
Men bortset fra det, var det en seværdig optræden fra især den medlevende Gibbs, som tog al opmærksomheden fra sine kollegaer i bandet.
Med en Michael Stipe-lignende vokal førte han publikum igennem nogle solide numre med enkelte svipsere, som ikke umiddelbart passede ind i repertoiret.
Da vi hastede videre mod Skråen, var vi dog alle tilfredse med valget af The Hidden Cameras.
The Hidden Cameras: 3,5 ud af 6 guldsuits
Blondage
Halv-forpustede mødte vi op på Skråen til koncerten med Blondage, og jeg kan straks fastslå, at jeg meldte pas på den elektroniske støj, der blev budt på af den danske duo.
Heldigvis er Skråen dog indrettet til, at man kan tage en øl i éntre-baren, så det gjorde jeg sammen med en ligeledes skuffet kammersjuk.
Vi var i selskab med en fan af elektronisk musik, og han beskrev intenst oplevelsen som: ‘Det var ok.’
Blondage: 1 ud af 6 blinkende elektrolys (3 ud af 6 fra min elektronisk musik-elskende kammerat)
Sjakket
Vejen til Platform4 var heldigvis kortere end vores sidste gåtur, så vi nåede frem til koncerten med Sjakket uden sved på panden.
Her blev der skruet op for den danske hip-hop med underholdning i høj klasse fra vendelboerne.
Håndtegnene flød frem og tilbage mellem band og publikum – og der blev hoppet op og ned, som var vi med i en House of Pain-musikvideo.
Jeg har aldrig følt mig så street til en koncert – og jeg er omtrent lige så street som Mogens Lykketoft.
Sjakket: 4 ud af 6 Mogens Lykketofter
Jonathan Toubin
Vi sluttede aftenen og natten af på Stud, hvor New York-DJ’en Jonathan Toubin underholdte.
Han havde ikke en specielt vellykket aften og var ret anonym – men det skal dog tilføjes, at han gjorde det markant bedre om lørdagen med lækkert soul og sprøde retrorytmer.
Jonathan Toubin: 2 ud af 6 New York minutes (fredag) – 4 ud af 6 soultrains (lørdag)
Lørdag
Flere venner stødte til vores selskab om lørdagen, og vi indledte på restaurant Sct. Leopolds i Jomfru Ane Gade – mærkeligt nok den eneste gang, vi besøgte Gaden denne weeekend.
Personligt var jeg lidt overrasket over et meget traditionelt menukort, men ikke desto mindre var ølbenene habile, og jeg drog tilfreds derfra.
Flere i selskabet var dog lettere skuffede over wienerschnitzelen samt den fish and chips, der havde forvildet sig ind på det kedelige menukort.
Men maden var ikke fokus for aftenen, og vi drog den lange tur ud til Platform 4, hvor Brighton-bandet Cold Pumas optrådte.
Cold Pumas
Lad mig bare fastslå, at Cold Pumas levede op til, at de lignede fire deprimerede indierockere uden det mindste gram af karisma.
Bandet bød på kastreret indierock og monotone numre, der varede op til ti trøstesløse minutter.
Deres scenetilstedeværelse og kontakt til publikum var ikke-eksisterende – fint symboliseret ved, at en af guitaristerne vendte ryggen til de tilstedeværende, mens de andre kiggede ned i scenens trægulv.
I det mindste opdagede de ikke, at vi og flere andre udvandrede fra koncerten. Men jeg håber, gulvet havde en god koncert.
Cold Pumas: 0 ud af 6 gulvstirrende indierockere
New Kids
Efter udvandringen fra Platform 4 var det New Kids‘ tur til at løfte vores humør, og den opgave fejlede de desværre i.
Det startede ellers kanon med et sublimt åbningsnummer i Leonida, men derefter gik det støt ned af bakke med alt for mange eksperimenter i musikken.
Forsangeren havde en lidt underspillet humor, men han kunne ikke redde koncerten, hvor de resterende musikere minus en medlevende keyboardist havde Cold Pumas’ gulvfascination.
Igen måtte vi gå den tunge gang før koncertens udløb, men vi kunne da ane en smule potentiale i de trods alt likeable New Kids.
New Kids: 2 ud af 6 udvandringer
Childrenn
Lørdagens skuffelser fortsatte med Childrenn på Stud, hvor det danske band bød på intetsigende heavyrock.
Jeg vil ikke forklejne indsats og engagement, men der var ikke meget nytænkning i musikken, og jeg sidder i dag med en følelse af ikke at kunne huske noget fra koncerten. Alkoholen hjalp nok heller ikke til Childrenns forsvar!
Jo forresten, trommeslageren tog trøjen af og mindede for en stund om Iggy Pop!
Childrenn: 2 ud af 6 kedsommelige Iggyer
Omar Souleymann
Lige i røven af Childrenn gik den tidligere bryllupssanger Omar Souleymann på, og han gav den klart mest underholdende optræden blandt aftenens kønsløse bands.
Givet, det var en bizar oplevelse, hvor Omar Souleymanns mutte kollega stod for at varetage musikken, mens hovedpersonen selv gik rundt og småklappede blandet med sang.
Sådan lidt Dr. Bombay-ish, hvis det siger nogen noget.
Men vi stod forholdsvis langt fremme, og her var der fest for alle pengene. Jeg fik hoppet en del til de syriske elektrorytmer, og min jakke blev gennemvædet af øl. Succes!
Musikmæssigt var Souleymann og makkeren ikke de store håndværkere, men med meget få midler satte de et festligt punktum for Northern Winter Beat 2017.
Da Amazon Prime Video landede i Danmark den 14. december, var jeg hurtigt ude at købe abonnement på tjenesten.
Det var der flere gode argumenter for:
PRIS: Prisen er usædvanlig i streaming-regi – 22 kroner og 23 øre per måned de første seks måneder, hvorefter prisen stiger til fyrstelige 44 kroner og 53 øre. Altså et overkommeligt beløb i sammenligning med Netflix (79-119 kr.), HBO (79 kr.), Viaplay (89-299 kr.) og C More (89 kr.). Ikke at de andre tjenester opkræver en bondegård, men for familier med mindre penge på hånden er APV en kærkommen mulighed for at købe sig til en streamingtjeneste.
ANMELDEROSTE SERIER:Lige i hælene på prisargumentet er APV’s seriebibliotek. The Man in the High Castle, Red Oaks, Transparent, Bosch m.fl. har alle fået glimrende feedback fra både seere og kritikere (og mig).
FREMADSTORMENDE:Amazon Prime Video er en streaming-tjeneste i udvikling og har gennemgået en del forvandlinger i de senere år. Jeg har personligt på fornemmelsen, at Amazon fremadrettet kan overraske de største spillere på markedet.
TOP GEAR RELOADED: For Top Gear-fans er Amazon Prime Video et must med Richard Hammond, James May og kontroversielle Jeremy Clarkson under tjenestens vinger.
BUNDSOLIDE FILM: Der er fine klassikere i filmbiblioteket inkl. Jurassic Park, Godfather-filmene (også på Netflix), Forrest Gump (også på Netflix) m.fl..
Alt er ikke rosenrødt
Dog er det lykkes Amazon Prime Video at skuffe mig gevaldigt pga. følgende:
BEGRÆNSNINGER TIL ALLE:Hvor er sæson 2 af The Man in the High Castle? Hvor er sæson 2 af Red Oaks? Hvor er sæson 3 af Transparent? Og ovenstående kan jeg fortsætte med at spørge ved flere andre serier (se nedenstående updates vedr. dette). Det viser sig, at APV-brugere uden for USA er begrænsede i, hvad de kan se. Det vil uden tvivl få en del brugere til at droppe tjenesten og eventuelt søge mod ulovlige sites for at få mere end de få sæsoner, som er til rådighed på APV. Chromecast-problemet kan delvist løses, men at begrænse brugerne i hvad de kan se, er et gigantisk selvmål. Da det er selvproducerede shows, kan det jo ikke handle om rettigheder (må man gå ud fra) – Amazon har ikke svaret på mine henvendelser vedrørende dette.
MINDRE AT VÆLGE MELLEM: Udvalget virker mindre end hos de større streamingtjenester – men på den anden side er det nemmere at skabe et overblik og derved også at vælge serier eller film, du gerne vil se.
OLD SCHOOL MATERIALER:Filmbiblioteket er trods flere habile film forældet i forhold til eksempelvis Netflix.
DANSKE UNDERTEKSTER MANGLER:APM har ingen danske undertekster, men har dog subs på flere andre sprog inkl. engelsk. Manglende danske undertekster er dog sandsynligvis en dealbreaker for mange familier.
Konklusion
Med en pris på 20 kroner er det dog svært at argumentere for ikke at forsøge dig med Amazon Prime Video – så kan du jo evaluere på beslutningen om seks måneder, når prisen stiger til det dobbelte.
OG du har også muligheden for en gratis prøveperiode på syv dage!
For det ikke skal være løgn, får jeg nedenstående besked, når jeg forsøger at afspille en TRAILER for sæson 2 af Amazons serie Red Oaks.
Så jeg er simpelthen begrænset fra selv at se en trailer for en sæson, der udkom i USA i november…
Ja, okay.
Flere sæsoner er dog blevet givet fri til det danske publikum siden mit første udkast til dette indlæg inkl. The Man in the High Castle sæson 2 og Transparent sæson 3.
UPDATE – april 2017
Så er sæson 2 af Red Oaks også lanceret for de danske abonnementer. Personligt forstår jeg dog ikke begrænsningerne, og det er svært at finde eller få svar på Amazons platforme.
Mens alle valfartede til Spotify, gik jeg i en anden retning og købte abonnement på det mindre promoverede Google Play Music (GPM). Jeg tænkte, at en digital gigant som Google har en mere rosenrød fremtid end de svenske opkomlinge fra Spotify – men indtil videre har mit valg været en svingende oplevelse.
Lad mig springe ud i det med mine tanker om GPM.
Interface generelt
Personligt kan jeg bedst li’ Spotifys app. Spotify virker mere intuitiv, mens Google Play Music virker overraskende gammeldags i sit design. Til gengæld er GPM ikke så poppet i sit udtryk, men det vil jeg overlade til dig at bedømme.
GPM’s anbefalinger (under “Listen now”/”Lyt nu”) er til gengæld habile i forhold til dit tidligere lyttemønster. Jeg har fundet en del ny inspiration på baggrund af “Lyt nu”-funktionen. Den rammer ofte din sangsmag, så det er et fint supplement til dine playlister. (se figur 1 – nederste røde pil).
Figur 1
Noget, der irriterer mig i Spotifys browserversion, er manglen på en tilbage-knap – der har jeg hurtigere ved at finde tilbage til udgangspunktet i GPM. Især fordi hvert GPM-menupunkt bliver nulstillet, når jeg trykker på menupunktet igen. I Spotify gemmer den min tidligere handling.
Eksempelvis hvis jeg tidligere er gået ind på de regionale charts, og nu trykker charts igen. Så dukker de regionale charts fra før op, og jeg kan umiddelbart ikke gå væk fra dem, trods jeg nu efterspørger startsiden for charts – og det er grænseløst provokerende, hvis jeg vil starte forfra! Muligt, det er mig, der ikke har meget erfaring med Spotify, men for en rookie er det uhensigtsmæssigt. I stedet er jeg gået op i URL’en og har slettet “regional” fra webadressen for at komme tilbage til charts-startsiden! Urgh, molbometode!
Derudover mangler jeg også en indikation fra Spotify på, hvor langt jeg er scrollet ned på siden – her er GPM igen mere brugervenlig med en tydelig scrolling-synliggørelse i højre side. Spotify-app’en er trods alt noget bedre end svenskernes browserversion, mens GPM leverer solidt niveau begge steder.
Ensartede funktioner i GPM og Spotify
Følgende funktioner minder om hinanden i GPM og Spotify.
Radiofunktionen – ikke den store forskel i mine tests
Download af playlister
Pris (99 kroner om måneden)
Chromecast support
30 dages prøveperiode
Playlister baseret på humør eller aktivitet (eksempelvis “Grillaften” eller “Laver mad”) – med en lille overvægt til GPM
Køb af sange
Antal sange (GPM 35 mio. – Spotify 30 mio.)
Kvalitet af sange (maks 320 kbps)
Søgefunktionen
Her er Spotifys søgefunktion i en helt anden liga end GPM. Søgefunktionen i GPM har irriteret mig grænseløst siden starten, men til denne anledning testede jeg den igen med følgende sange:
House of the Rising Sun – The Animals
Midt om Natten – Kim Larsen
Shut Up and Dance – Walk the Moon
Never Gonna Give You Up – Rick Astley
Det er svært at se, at Google fik sin nuværende status gennem deres søgefunktion. Først og fremmest har GPM ikke “live” søgning – så resultaterne dukker ikke frem, mens du skriver. Nej, stryg det – der er en form for “live” søgning, men det er en primitiv en af slagsen (se figur 2). Jeg ser det lidt som live-søgefunktionernes svar på Windows Vista eller de køkkenapparater, du har brugt én gang og derefter skuffet gemt væk i skabet – jeg har bl.a. en ismaskine fra Biltema stående, hvis nogen er interesseret?
Figur 2
Men tilbage til GPM-søgemaskinens funktionalitet eller mangel på samme: I søgefeltet skriver du den sang, du vil søge på og trykker enter. Så dukker sangen ofte op i bunden(!) – efter du har scrollet forbi “Bedste match”, “Musikere” og “Album” (se figur 3)…
Figur 3
“Men Google, hvis jeg har søgt på en sang, forventer jeg naturligvis, at sangen bekvemt dukker op som første resultat” – hvilket den gør cirka 50 % af gangene! I forhold til ovenstående fire sange dukkede Never Gonna Give You Up og Shut up and Dance frem øverst. House of the Rising Sun dukkede teknisk set også op, men det var med en version af heavy metal-bandet Five Finger Death Punch. Så måtte jeg jo i gang med at scrolle.
Hvis du så går op i søgefeltet igen og tilføjer kunstneren i søgeresultatet (eksempelvis en søgning på House of the Rising Sun The Animals), dukker sangene kun op i bunden (se figur 4) – trods en mere præcis søgning. Det giver absolut ingen mening!
Figur 4
Albummæssigt er GPM også undervældende, hvor jeg altid føler, der mangler noget. Playlister fra andre GPM-brugere bliver heller ikke fremhævet i særlig høj grad, hvilket igen giver et tomrum i tjenesten.
Hvis jeg vender mig mod Spotify og deres søgefunktionalitet, dukkede resultaterne op, mens jeg skrev, og samtlige fire udvalgte sange var blandt hovedresultaterne. Derudover dukkede søgeresultaterne op i en overskuelig lille oversigt, uden at jeg skulle scrolle eller zoome ud. Så nemt kan det gøres Google!
Shufflefunktionen (blandingsfunktion)
GPM’s blandingsfunktion (eller shuffle) er elendig. Et eksempel: Jeg har seks Beatles-sange på en af mine favoritplaylister med 147 sange. De seks Beatles-sange bliver gang på gang spillet med få sanges mellemrum på min daglige pendlertur fra Aalborg til Viborg. Så hvis der kommer en Beatles-sang, er jeg næsten sikker på, at de resterende Fab Four-sange følger kort efter. Det er ganske irriterende, når man forventer en shufflefunktion, der blander sange og kunstnere.
Derudover har shufflefunktionen det med at spille mange af de samme sange på hver eneste pendlertur til Viborg. Mit GPM er bl.a. vild med Simon and Garfunkels Cecilia og Mrs. Robinson samt – før jeg slettede sangen fra playlisten – American Authors Best Day of my Life. Sidstnævnte var lidt en løbende joke med min pendlerkammerat, da hver dag var bedste dag i vores liv, indtil vi fik spat af sangen!
Jeg har ikke nok erfaring med Spotifys shuffle-funktion, så jeg kan ikke sammenligne de to tjenester.
Google Play Music – FORDEle og ulemper i min optik
Fordele:
Det er forbundet til Googles generelt fremragende pakke af værktøjer, og du har dermed samlet dine services.
Mulighed for at uploade egne sange fra din computer – du kan opbevare op til 50.000 sange i “skyen” som en del af abonnementet – funktionen kan kun benyttes i Google Chrome.
God anbefalingsfunktion.
Playlister, der matcher din aktivitet (f.eks. “Afslapning”), hvilket er et handy påfund (se toppen af figur 1).
Forholdsvis nemt at gå til som nybegynder i streaming.
God familieplan, hvor du kan købe adgang op til seks mennesker for en fordelagtig pris af $14.99 – samtidig får hver person adgang til et Family library, hvor I kan dele sange – bemærk, at denne info har jeg ikke selv testet.
Sange, som GPM mister rettighederne til, bliver ikke slettet fra playlister. I stedet bliver de rykket ned i bunden som en tom skal, så du er klar over, at sangene er væk.
Har endnu ikke oplevet decideret crashes i app’en på smartphone.
Ulemper:
Ubekvem og klodset søgefunktion.
Shufflefunktion, der er ekstremt dårlig til at shuffle!
Dårlig promovering af andre brugeres playlister, hvilket giver et tomrum i playliste-søgeresultaterne.
Playlisterne, der matcher din aktivitet (f.eks. en “Aften med vennerne”), går meget igen i de andre aktiviteter.
Stabilitetsproblemer rammer under afspilningerne, så tjenesten springer over flere sange på ens playlister – muligt, det er et wifi-problem herhjemme!
Spiller ikke super sammen med Shazam, som jeg benytter en del.
Du kan på nuværende tidspunkt ikke få YouTube Red, som ellers er en del af pakken – kun amerikanske GPM-brugere har adgang til YouTube Red.
Ingen officiel desktop-player.
Jeg vil anbefale at prøve Google Play Music i en prøveperiode og se, om det falder i din smag. Tjenesten har dog en del trælse mangler og defekter (jf. shuffle- og søgefunktionerne), som ikke er blevet rettet i det halvandet år, jeg har haft abonnement på GPM.
Håber, du kan bruge anmeldelsen til din videre færd med at vælge streaming-tjeneste.
OPDATERING – november 2016:
I november 2016 gennemgik GPM den største update i årevis.
GPM’s startside er blevet opgraderet på den visuelle del – men i min optik har ændringen gjort overblikket mindre for brugeren på mobilen. Det skal dog tilføjes, at GPM’s tidligere æstetiske indtryk var ret så gammeldags. Og så er desktop-playeren forandret til det bedre.
En mere interessant opgradering er en ny AI, som giver dig forslag baseret på favoritmusik, lokation, aktivitet og endda vejret.
Så eksempelvis når du er i fitness-centeret, vil app’en ifølge Google vise din eventuelle fitness-playliste og sange, som er gode at dyrke motion til.
Jeg har kun brugt app’en få gange i dens nye form, men jeg ser frem til, hvad den har at byde på – søgefunktioner er dog stadig haltende!
Midt i afskyelige terrorangreb og pludselige militærkup dukkede der i forgårs en nyhed op i det skjulte om vores drikkevand.
Jeg havde egentlig skubbet nyhederne lidt i baggrunden, da journalister og vidner skamløst delte billeder og film af døde og sårede i Nice uden tanke på ofrene og de pårørende – en grim tendens vi ser mere og mere.
Men da jeg ville tjekke, hvad gårsdagens militærkup gik ud på, faldt jeg over historien om, at regeringen nu har tilladt vandhaner, som giver dig og mig højere doser af skadelige kemikalier i systemet.
“Nej, der må være mere til historien!?”, tænker du nok. Men nej, regeringen har nu tilladt erhvervslivet at importere vandhaner, som langt fra lever op til danske standarder.
Det betyder, at du nu kan risikere at få en vandhane, som i forhold til danske standarder kan have op til 100 gange for højt indhold af stoffet formaldehyd.
Formaldehyd blev i 2011 optaget på The National Institute for Occupational Safety and Health liste over stoffer, der fremkalder cancer hos mennesker. Indtagelse i større doser på én gang kan medvirke til døden, men med koncentratet i de nye danske vandhaner dør du “kun” i længden. Til regeringens forsvar er formaldehyd mest sat i forbindelse med cancer i næse/svælg ved indåndning over længere tid – men har jeg i stedet lyst til at drikke det over et halvt liv? Nej!
Men stopper det der? Nej, der er da også akrylonitril til at fuldende den giftige trio. Akrylonitril er ifølge Gyldendal også kræftfremkaldende. Regeringens vandhaner har mulighed for at være indehaver af 20 gange for højt indhold af akrylonitril i sammenligning med dansk lov.
Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt blev advaret af bl.a. Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, den private forsknings- og rådgivningsorganisation DHI, Teknologisk Institut, Dansk Vand- og Spildevandsforening samt Eurofins (ledende spiller inden for laboratorie tests), inden han hastede bekendtgørelsen igennem – sendt i høring 1. juni, godkendt den 24. juni og iværksat den 1. juli!
Så manden valgte trods advarsler fra eksperter om fremtidig cancer til danske vandforbrugere at gennemføre bekendtgørelsen. Det er virkelig langt ude! Der er ikke nogen undskyldning for den arrogance og det magtmisbrug.
Venstre og Liberal Alliances kæledægger fra Dansk Industri er til gengæld begejstrede over den nye bekendtgørelse, da det eftersigende gør det nemmere at handle, og vandhanerne bliver billigere for forbrugerne. Man skal ikke være et geni for at se, at fordelene hovedsageligt ligger i industrien – så er det jo pisse ligegyldigt, at vi, vores familiemedlemmer og fremtidige generationer har risiko for kræft pga. vanddrikning. Håbløst – fuldstændig håbløst.
Elly Kjems Hove, der er branchedirektør i Dansk Industri Byg, siger til Politiken: “De tre lande (Tyskland, Holland, Sverige, som vi nu kan importere vandhaner fra) er ligesom Danmark underlagt de samme EU-krav til drikkevandet, så selvom Danmark stiller større krav til standarderne, vil vi stadig komme til at leve op til de fælles europæiske krav til drikkevand.”
Så ifølge Djævelens advokat Elly, som i øvrigt også er tidligere topchef i den troværdige bilbranche, skal vi ikke være ambitiøse på drikkevandsområdet – nej, lad os sænke kravet til noget livsvigtigt, som de fleste af os indtager dagligt. Nu hvor vi er i gang, kan vi sænke kravene til luftkvalitet, varer i supermarkedet, bilsikkerhed, huses tilladte radonniveau, fracking og politikeres åbenhed. Desværre vil det ikke undre mig, om vi allerede er i gang med samtlige nedgraderinger, da den nuværende regering (til tider i samarbejde med Socialdemokratiet og Radikale) gang på gang har forringet vilkårene for forbrugere og miljø til fordel for erhvervslivet.
Ikke uventet har den massive kritik fået Schmidt til at ryste på hånden. Nu er det pludselig tid til en granskning af bekendtgørelsens konsekvenser.
Men burde det ikke være sket, inden bekendtgørelsen blev godkendt? Hvad har manden baseret sin godkendelse på andet end DI’s pres og lobbyisme?! Det er inkompetence af værste skuffe, og Schmidt mangler tydeligvis samvittighed og integritet. Det minder om bestikkelse fra erhvervslivet, for hvorfor i alverden skulle man godkende stoffer, der er op til 100 gange over den grænseværdi, som dansk lov har bevilliget?
Jeg er ekstremt vred over det her! Det er muligt, at Schmidt nu har bedt Trafik- og Byggestyrelsen om at give bekendtgørelsen et fornyet eftersyn – men hvad så i mellemtiden? Der kan hurtigt godkendes ganske mange uhensigtsmæssige vandhaner, inden Trafik- og Byggestyrelsen har snøvlet sig færdige med en undersøgelse, som burde være iværksat inden godkendelsen af bekendtgørelsen.
Hensynet til at tjene penge vil altid ligge over hensynet til befolkningen med blå blok ved roret. De større partier i rød blok er ikke meget bedre – og hvad kan man så lige gøre?
Magtesløsheden over for vores magtgale og pengegriske politikere er fuldendt.
Men ifølge medierne er den engelske videnskabsminister Jo Johnson ikke glad for navngivningen. Johnson (eller JoJo) antydede for nylig, at visse navne ikke levede op til videnskabens standarder:
“Vi ledte efter et navn, der ville passe til skibets mission og være i takt med de royale research-fartøjers traditioner og forpligtelse til videnskabelige bestræbelser.
Skibet kommer til at beskæftige sig med nogle af de vigtigste faktorer inden for moderne videnskab, såsom global opvarming, klimaforandringer og forhøjet vandstand. Disse faktorer har indflydelse på millioner af mennesker verden over.
Så du vil gerne et navn, der passer til omfanget af skibets opgaver.”
Uvurderlig promotion af et alvorligt emne
Videnskabsministeren er uden tvivl passioneret inden for klimaforandringer – det kunne vi eksempelvis godt savne herhjemme, hvor regeringen består af klima-analfabeter. Men at lade en mulighed som Boaty McBoatface forspilde vil være et gigantisk selvmål af globale opvarmningsproportioner (okay okay, måske jordskælvsproportioner).
Først og fremmest er omtalen af konkurrencen uvurderlig. Det har bredt sig til alle hjørner af Storbritannien og langt ud over landets grænser. Nok er den nuværende omtale på skibets navn, men det kan med lidt nudging ændre sig til fokus på skibets mission.
Skibet kunne udvikle sig til en darling inden for videnskab i kategori med isbjørnen Knut eller Eddie the Eagle – dog forhåbentlig med lykkeligere resultater. Hvem ville ikke elske en overskrift som “Global opvarmnings fremdrift bremset af heltene på Boaty McBoatface”?
Selv folk uden interesse for videnskab ville kigge en ekstra gang, når Boaty McBoatface endnu engang tog overskrifter. Navnet er også oplagt til at få børn til at interessere sig for de udfordringer, vi kommer til at stå over for i fremtiden. Det ville være en win-win-win-situation!
Men lige nu er det sandsynligt, at JoJo ødelægger den fest.
Skibet forventes at blive søsat i 2019 – med eller uden Boaty McBoatface som navn.
OPDATERING – maj 2016:
JoJo valgte i sidste ende at droppe navnet.
I stedet blev skibet døbt RRS Sir David Attenborough. En passende tribut til en fremragende naturforsker – for mig virker det dog fortsat som en misset chance for at skabe interesse om klimaet med et seværdigt skibsnavn.
Mon ikke David Attenborough var blevet hædret før eller siden – der var desværre kun én chance for Boaty McBoatface.
Som bonusinfo blev et af skibets ubådsfartøjer døbt ‘Boaty’.
Det tweetende medie er på det seneste blevet “truet på livet” af den udvikling, som Twitter har været igennem de seneste år. Udviklingen har bl.a. budt på et stagnerende brugerantal og en faldende værdi.
Men faktum er, at Twitter er det ideelle medie til at følge med live fra begivenheder og hændelser. Et aktuelt eksempel er dagens rædselsfulde terrorangreb i Bruxelles, hvor livefeeds på eksempelvis The Guardian og Reddit har Twitter-brugere som hovedkilder.
Personligt er jeg ikke begejstret for denne udvikling, da der ofte bliver vist live-billeder af dræbte, sårede og traumatiserede ofre. Mennesker, som knapt er blevet ramt af tragedie, før de bliver vist live til verden. Efterfølgende samler aviserne billeder/videoer op, mens pårørende og overlevende ofre kun kan se passivt til. Et andet synspunkt er dog, at det f.eks. er nemmere at sprede nyheden om manglen på bloddonorer i forbindelse med angrebet.
Brussels St Pierre hospital asking for blood donations #brusselsattack
I en mere positiv ramme end terrorisme kan nævnes live-tweeting fra sportsbegivenheder eller koncerter. Derudover er Twitter hjemsted for direkte dækning fra pressekonferencer, prisuddelinger, byrådsmøder, officielle besøg m.fl..
A superb #FFC counter! McCormack finds Cairney on right wing with a pinpoint pass. He in turn lays off to Ince, who shoots low! #COYW
Jeg følger ofte live-tweetende sport, men den altoverskyggende grund til at være på Twitter er, at det er et eminent opslagsværk af ressourcer. Her er din niche sandsynligvis også repræsenteret, om så du er til hækling, roning, antikviteter eller lifehacks.
Mange begår dog den fejl, at de blander fritidsinteresser og faglige interesser i samme Twitter-profil. Eksempelvis hvis du som Tottenham-fan og designer følger både Tottenhams officielle profil, andre fans af samme fodboldklub samt professionelle fagfolk inden for grafik og design. Så får du et Twitter-feed, der er mere kaotisk end Ekstra Bladets forside!
Derfor vil jeg anbefale, at du opretter flere Twitter-profiler, som hver især er dedikeret til en interesse eller et fagområde. Via Twitter-app’en (se nedenstående screenshot) og flere Twitter-relaterede apps/hjemmesider som Hootsuite og Tweetdeck kan du nemt skifte mellem dine profiler. På Twitter.com skal du dog logge ud for at skifte profil.
Det er også muligt at lave lister på Twitter – f.eks. en liste med design-folk, en liste med Tottenham-fans osv.. På den måde behøver du ikke at oprette flere profiler, og der er ingen grund til at følge andre brugere.
Jeg kører dog to profiler på Twitter, da jeg er slem til ikke at få tjekket mine lister. De to profiler er en fagprofil og en til min fodboldinteresse.
Som kommunikationskonsulent og webkoordinator følger jeg professionelle inden for intern kommunikation, SEO, UX, content marketing, branding, videoredigering m.fl.. Profilen er ganske enkelt min egen skræddersyede kompetenceudvikling, hvor jeg kan vælge og vrage blandt mit eget kartotek af viden.
Ved den anden profil følger jeg mit favorithold Fulham FC samt andre fans af holdet. Her deler vi ofte succ…frustrationer og flere frustrationer over, hvor ringe et hold Fulham er. Det er herligt…!
Hvis sidstnævnte frustrationer blev blandet med fagtweets, ville jeg hurtigt forlade Twitter, men med opdelingen kommer der struktur på de indkommende tweets. Lister er dog også en glimrende måde at opdele på, men det er op til den enkelte bruger.
TOO MUCH INFO!
En risiko ved at følge for mange profiler på Twitter er det såkaldte information overload. Twitter har potentiale til at give dig adskillige nyttige informationer på kort tid. Som en tilfældigt timet stikprøve gik jeg ind på Twitter kl.17 midt i påsken og på et minut kom der 13 nye tweets. Af de 13 tweets var 7 af dem interessante for mig som fagperson, og så bliver det hurtigt for meget.
At være selektiv er nøglen og undgå at blive for ivrig, for du kan umuligt fange alle informationer, lige meget hvor interessante de er!
Jeg er efterhånden blevet vant til at udelade støj som intetsigende “retweets”, takkehilsner til følgere, kommercielle tweets, billeder uden brugbare links, tweets med manglende fagnøgleord, citater, tweets uden links m.fl.. Jeg kan eksempelvis ikke bruge følgende tweets til særligt meget:
Tweet uden link og fagnøgleord
Love all of these authors! Favoriting the tweets so we can maybe use for something?? #CMWorld
— Content Marketing Institute (@CMIContent) March 22, 2016
Men det kræver øvelse at vænne hjernen til at sortere i Twitters univers, så fortvivl ikke, hvis din timeline viser sig overvældende i begyndelsen.
En måde at gemme interessante tweets er at retweete eller like. Retweets dukker op på din egen tidslinje, mens likes kommer ind under “Likes” (weirdly enough) på din profil.
Das Zimmer 