Miniguide: Pixlr

Pixlr er egentlig to billedredigeringsprogrammer i én pakke – program 1 er en lightudgave af Photoshop, mens program 2 er en slags Instagram-hybrid. Førstnævnte har en stejlere læringskurve end sidstnævnte, så hvis du ikke tidligere har arbejdet med Photoshop, vil jeg anbefale at læse manualen først.

Instagramudgaven er nem at gå til, og du får hurtigt fornemmelse for programmet, når du går i gang med at eksperimentere med de forskellige værktøjer. Begge er dog fine alternativer til begynderen, som gerne vil redigere billeder.

Det smarte ved Pixlr er, at du kan køre programmerne direkte i Chrome/Explorer/Firefox. Så du behøver ikke engang at installere programmet på din computer – dette er især handy, hvis du på jobbet arbejder under it-restriktioner. Og så er Pixlr ganske gratis!

Hvordan tilgår jeg Photoshopudgaven af Pixlr?

Når du besøger pixlr.com, skal du scrolle lidt ned og trykke på “Launch web app” ved “Pixlr Editor”. Efterfølgende får du nedenstående billede (figur 1). Her kan du f.eks. vælge at starte med et tomt lærred eller åbne et billede fra computeren, som sandsynligvis er de to funktioner, du hyppigst får brug for.

Når du er inde i programmet, vil der dukke en Photoshop-lignende menu frem. Som sagt er det et forholdsvis avanceret program for brugere, der ikke tidligere har arbejdet med Photoshop. Så tag et kig i hjælpeguiden, inden du kaster dig over Photoshop-udgaven af Pixlr. Du kan selvfølgelig også eksperimentere med de forskellige funktioner.

Pixlr Editor- Screenshot - menu
Figur 1

Hvordan tilgår jeg Instagramudgaven af Pixlr?

Når du besøger pixlr.com, skal du scrolle lidt ned og trykke på “Launch web app” ved “Pixlr Express” for at åbne. Efterfølgende får du nedenstående billede (figur 2). Her kan du f.eks. vælge at browse og finde et billede på din computer, som skal redigeres – dette er sandsynligvis den funktion, du hyppigst benytter.

Menu - Screenshot - Pixlr
Figur 2

Når du har valgt det billede, du vil redigere, får du nedenstående valgmuligheder (figur 3). Her vil jeg foreslå at eksperimentere lidt med de forskellige funktioner. Når du er tilfreds med resultatet, trykker du “Save” i øverste venstre hjørne og vælger efterfølgende, hvilken kvalitet billedet skal være i (fra 0-100) – jo bedre kvalitet, jo mere fylder billedfilen. Efter du har valgt kvalitetsniveau, trykker du “Save” og vælger, hvor billedet skal ligge på din computer. Voila!

Pixlr - screenshot - menu
Figur 3

Flere smarte værktøjer

JING – Gør det nemt at guide dine kollegaer

Jing er et essentielt arbejdsværktøj for dig, som gerne vil tage hurtige screenshots og kopiere dem ind i mails eller dokumenter. Du kan naturligvis også gemme screenshots på din computer. Jing kan tage et billede af en bestemt del af skærmen og samtidig sætte hjælpepile og tekster ind for at guide modtageren.

Videodelen af Jing er knap så hensigtsmæssig, men det er muligt at optage skærmen, når eksempelvis du vil demonstrere et program.

Canva – Et multifunktionelt designværktøj

Canva er et gratis designværktøj, som ligesom Pixlr kan køres i din browser. Canva er et brugervenligt værktøj, hvor du på få minutter kan designe professionelle præsentationer, billeder, statistikoversigter m.fl. – mulighederne er (næsten) uendelige.

Du har mulighed for at importere dine egne billeder, men Canva har også en enorm billede/grafikdatabase, hvor nogle billeder er gratis, og nogle koster $1.

Dit færdige resultat kan downloades som en PDF.

Da Canva har en exceptionel hjælpefunktion, vil jeg ikke forklare værktøjet yderligere. Kast dig ud i det og nyd Canvas lækre og intuitive brugerflade!

Bemærk, at du kan logge ind med enten din Facebook- eller Google-konto. Du har dog også mulighed for at oprette en profil med din mail.

Andre designværktøjer
  • SumoPaint – endnu et Photoshoplignende designværktøj, der også kan køres i browseren.
  • Sway – hvis dine Powerpoints trænger til en opgradering, kan Microsofts Sway være svaret. Her kan du lave dynamiske og interaktive præsentationer. Sway er gratis og browserbaseret.
  • Haiku Deck – i samme genre som Sway. Vi er vel alle kommet til at tilføje for meget indhold i en Powerpointpræsentation, så tilhørere skulle forholde sig til en halv roman. Haiku Deck begrænser dine ord per slide, så du dermed skal fokusere på dine nøglebudskaber. Igen: Masser af muligheder presset ind i en smart online programpakke.
Miniguide: Pixlr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s