Morsø Kommune – Lad kreativiteten blomstre

Morsø Kommune udskrev i juni en konkurrence om at navngive det nye afklaringscenter, som netop er åbnet på Mors.

At man skal involvere brugerne, lærer universitetsårsungerne på 1. semester af kommunikationsstudiet, hvilket offentlige institutioner og især vores diktatoriske politiske “forbilleder” dog ikke har for vane. Så det er i sig selv en god idé at inddrage borgerne i navngivningen – det bidrager til nærhed, engagement og kreativitet i det blomstrende lokalsamfund.

Men hvad er et afklaringscenter for en størrelse?

Trods en forklaring på konkurrencesiden fangede hovedparten af de 43 deltagere ikke definitionen af et afklaringscenter.

Det må man i hvert fald formode, for vinderen af en middag for to på Pakhuset blev Mona Lisa Boll (made up name?), der virkelig lod sin livlige fantasi slippe løs til denne storslåede navngivning.

Mona Lisas bud var Morsø Afklaringscenter.

Så navnet på afklaringscenteret i Morsø blev Morsø Afklaringscenter.

Morsø Kommunes supportergruppe på Facebook var ret så undervældet, da det sterile prædikat blev afsløret – men så måtte Morsø Kommunes kommunikationsarbejder i aktion med nedenstående forklaring, som gav ganske god mening. Det fik dog ikke supportergruppen til at klappe i hænderne, da det kun mønstrede et enkelt like.

morsø

Hvis Morsø Kommune er så vakse at  udgive sig som en anonym kilde og lække historien til Ekstra Bladet, kan det eventuelt blive uvurderlig gratis PR. Om de gør det, er en anden sag.

Uanset hvad, en herlig historie fra det nordvestlige Danmark.

Das Zimmer direkte fra Morsø Afklaringscenter – tilbage til studiet.

Morsø Kommune – Lad kreativiteten blomstre

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s