TI KENDTE DANSKERES KOMPLET LIGEGYLDIGE TWITTER PROFILER

“Celebrities” elsker Twitter.

Det er hipt, det er happening og de kan dele alle de aspekter af deres liv, som ikke dukker op i Billed-Bladets samfundsrelevante kolonner.

Derudover fungerer det som et talerør kendte imellem, da de ofte networker på kryds og tværs af erhverv. Skuespillere, sportsstjerner, radioværter og musikere er alle best pals på Twitter, mens vi andre kan sidde savlende og følge med i deres oplivende 140 tegns personlige samtaler. Det giver lige det der ekstra pift til mit liv i samme boldgade som en blodprøve hos lægen eller en ambolt til knæhaserne.

Jeg medgiver, at der findes kendte, som deler interessante og humoristiske tweets, men det er dog et fåtal på den danske celebrity-scene, som mest af alt er domineret af evindelige observationer af hverdagsaktiviteter.

Følgende oversigt repræsenterer (med et glimt i øjet) humørforladte og uvæsentlige Twitter-profiler, som har lokket en masse følgere til deres rejse ind i en verden fyldt med øllebrød og Rory McIlroy.

1. Caroline Wozniacki

Hvis ikke du bliver lullet i søvn af hele Danmarks tåkrummende tennis-darling, må jeg sende en ordentlig røvfuld cadeau i din retning. Wozniacki præger sit feed med tweets om Rory McIlroy (Facebook fylder nok kæreste updates på min tålmodighedstærskel), Liverpool, tennis (go figure) og diverse døsige hverdagstweets som “Always busy when I am back home.. Looking forward to get some home cooked dinner, ldhfzaskjfjhcfln..fdmjnhhhhhhhh,”… Hov, jeg smækkede åbenbart mit ansigt ned i tastaturet, da jeg forsøgte at færdiggøre Wozniackis 140 tegn laaaaaaaange tweet…

________________________________________

2. Nicklas Bendtner

Danmarks mest hjernedøde fodboldcowboy er naturligvis også på Twitter, hvor han henrykker sine følgere med inspirerende tweets som “Get set for kick off.. Bla bla bla bla lets win this game.” og “My boy is absolute amazing! The love is to much to handle at times.. now champs, food and la la la la la la” (NEVER go full retard!), mens han åbenhjertigt spørger om, hvilken tandpasta han skal købe. Hvis ikke det kan få dig til at lægge dine strikkepinde fra dig, så ved jeg ikke hvad!?

________________________________________

3. Nicholas Kidd

Grammatik har aldrig været rapperes stærke side! F.eks. får man hovedpine af at læse Snoop Dogs tweets (fo’ shizzle), men så galt er det dog ikke med den dansk/skotske rapper Kidd. Han er i offentligheden ikke just kendt for at tænke, før han taler (jævnfør den virale “Dræb Pia K” kampagne). Ud fra rapperens Twitter-profil, er han heller ikke kendt for at tænke, før han tweeter. Uanset hvad har Kidd dog et tæt forhold til sine fans, mens han tydeligvis mangler venner med kørekort ud fra nedenstående tweet. Måske er Kidd’s profil ganske ligegyldig i det store billede, men i forhold til hovedparten af denne liste er den trods alt ikke kedelig! Så props unge mand!

________________________________________

4. Jakob Fuglsang

Hvad er kedeligere end Jakob Fuglsang på tv? Jakob Fuglsang på Twitter! The end…

________________________________________

5. Burhan G

Udover en besættelse af Lars Ankerstjerne(!) bidrager Burhan G med lige så meget til Twitter, som de Konservative bidrager til det politiske landskab anno 2012. Burhan er en anden grad af kedelig i forhold til eksempelvis førnævnte prominente tennisspiller, da han nedprioriterer hverdagsopdateringer til fordel for overfladisk selvpromovering (som Twitter nu engang er beregnet til, but I don’t give a flying donkeys ass). Forhåbentlig udgiver Burhan aldrig sine erindringer, for det kan meget vel gå hen og blive universets mest uinteressante bog (manglende screenshot er bevidst).

________________________________________

6. Christiane Schaumburg-Müller

Dronningen af ligegyldighed, Christiane Schaumburg-Müller, er naturligvis også rigt repræsenteret på Twitter. Her kan hele Danmarks ungdom følge med i Christianes inspirerende liv i kronologisk rækkefølge, for du kan godt regne med, at hun opdaterer dig om alle sine aktiviteter uden for dansestudiet. Yderligere er det interessante ved Christiane er, at hun ofte ikke kan holde sig under 140 tegn og deler sine begavede offentlige meddelelser op i flere tweets (se nedenstående). Christiane virker til at have et über-lykkeligt liv (på grænsen til det lalleglade, men nu er jeg også en bitter vred satan), og hun benytter hele ordbogsarsenalet af positive termer i sit liv som professionel tweeter. Så godt for hende.

________________________________________

7. Niklas Landin

Sportspersonligheder burde generelt holde sig fra Twitter, da de forstår at bruge det sociale netværk lige så hensigtsmæssigt som “Pukkel-Gerda” nede fra den lokale bingo-klub. Det forholder sig ikke anderledes med håndbold-målmanden Niklas Landin, som uploader overflødige billeder en bloc. Faktisk vil jeg påstå, at “Pukkel-Gerda” ville dele mere interessante billeder end Landin, som eksempelvis har uploadet farverige billeder af sit fjernsyn, en bil, håndboldspillere, kaffe og sig selv i en Lakers-trøje (sidstnævnte billede tager han på toilettet, som var han en 14-årig teenagepige – like a BOSS!). Så i stedet for at trykke “follow” på Landin, synes jeg, du skulle tage dine egne billeder af kaffe, fjernsyn og lignende; uploade dem til en ny Twitter-konto og dernæst følg dit dødssyge nyoprettede fiktive alterego, da det omtrent er lige så fedt som at følge Landin.

“Living the crazy life on Twitter” featuring Niklas Landin

________________________________________

8. Le Gammeltoft

Man skulle tro en radiovært på det hippe unge P3 ville være en spøjs oplevelse på Twitter! Tro om igen, hvis du vælger at tilføje Le Gammeltoft som “ven”. DJ’en fra bl.a. Unga Bunga er åbenbart den ene halvdel af Hr. og Fru Danmark, når hun ikke sniksnakker ud i æteren i DR-byens monsterpimpede licenshøjborg i Ørestaden. Gammeltoft er X Factor superfan, så medmindre du bruger dine fredage på skraldetv-koncepter, burde du nok holde dig fra at følge DR’s Unga Bunga-ekvilibrist. Derudover kan du bl.a. følge med i hendes eventyr i det offentlige transportsystem og dele hendes frustrationer, når hun ikke kan huske, hvem som lægger stemme til den blå snegl i NyBolig reklamen. Det falder dog i nogens smag, da nedenstående tweet fik to retweets og røg ind under tre profilers foretrukne…(!) Det var også lidt af et super-tweet, der gav masser af inspiration til modtagernes videre færd i deres intetsigende liv.

________________________________________

9. Tim Schou

Prisen som mest belastende tweeter må gå tilsangeren Tim Schou. Jeg nåede kun at scrolle syv dage ned, før jeg fik en museskade, da Timmy har prioriteret Twitter-universet fremfor at følge op på sit one hit wonder “A New Tomorrow”. Tim brillierer bl.a. ved aldrig at benytte alle 140 tegn i sine tweets, hvilket ikke er en kompliment.

________________________________________

10. Julie Zangenberg

Af en eller anden forunderlig grund dukker Julie Zangenberg uafbrudt op under personer, som Twitter råder mig til af følge (dette på trods af, at jeg ikke følger en eneste dansk “celebrity”). “Nå”, tænkte jeg, “…hun må være jo være skide sindsoprivende så!”. Twitter tog fejl, og Julie Zangenberg røg på denne liste.

________________________________________

Andre kandidater (flere af dem holder kontinuerligt niveau med Dr. Boring og Mr. Whothe Fuckcares)

Medina

Nik & Jay

Sharin Foo

Soulshock

TI KENDTE DANSKERES KOMPLET LIGEGYLDIGE TWITTER PROFILER

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s