Keep On Running!

Du har sikkert dine favoritter i forhold til kunsten at læbe, men i nedenstående liste vil jeg give mine bud på, hvad der giver mig en ekstra tangent i forhold til min løberutiner.

Listen indeholder en masse blandede syrlige bolsjer:

Jim Jamison – I’m always here

I kender den måske bedre som temasangen til 90’ernes helt store strandfest Baywatch! Ikke en god idé at lægge ud med dette sangvalg, da du hurtigt bruger alle sine kræfter på sin ‘David Hasselhoff løber hen ad stranden’-imitation! Gem den til sidst, når du ikke har flere kræfter tilbage og så er det bare at gå The Hoff crazy!

Cold War Kids – Something is not right with me

Fra 2008-albummet Loyalty to Loyalty kommer dette harmoniske nummer, som igennem forsanger Nathan Willetts meget intense stemmeleje er helt op at ringe ligesom en selv, når rytmerne ryger ind i ens ørekanal.

Glenn Frey – The heat is on

Hvem husker ikke Glenn Freys The heat is on, da du i din spæde ungdom så Beverly Hills Cop (Med den halvdumme danske titel Frækkere end politiet tillader og med Eddie Murphy i sin storhedstid), hvor sangen udgjorde filmens indledende anslag. Når du løber blandt betonbygninger i Dobbelt A, er dette nummer det nærmeste, du kommer det perfekte sangvalg.

The Rolling Stones – Paint it black

Den hurtige og trivielle trommerytme i baggrunden af det fremragende Stones-hit Paint it black fra 1966 er glimrende til at køre dig op med, når du er ved at gå død.

Creedence Clearwater Revival – Fortunate son

Legenderne fra Creedence sluttede 1969 af med dette fantastiske nummer. Du føler dig flyvende, når tonerne fra de gamle sydstatsrockere ryger på MP3-afspilleren, og du let og elegant glider hen over asfalten – i hvert fald i de 2 minutter og 23 sekunder, som sangen varer.

Jet – Are you gonna be my girl

‘Døh, døh, døh, døh, døh, døh, døh, døh, say one, two, three….’, gjalder ud af MP3-afspilleren i lommen, mens du selv sætter farten op til Jets rytmiske wonderkur, der har titlen Are you gonna be my girl.

Vampire Weekend – A-Punk

Samme fantastiske rytmer findes i A-punk fra Vampire Weekend, hvis gentagne guitarriff holder dig oppe på tæerne.

Wilson Pickett – Land of 1000 dances

Når du løber alene rundt på havnefronten, kan du da lige så godt skråle med på dette fast-paced Wilson Pickett-nummer, der helt sikkert får mig op at ringe, både på løbebanen, derhjemme foran højtaleren og på dansegulvet!

(Dårlig kvalitet desværre)

Bonnie Tylor – Holding out for a hero

Som en anden Kevin Bacon i Footloose, kan du forestille dig, at løb er den forbudte form for motion, og du derfor skal gå imod strømmen og løbe for at trodse de høje herrer i byen (worst premise ever).

Survivor – Eye of the tiger

To ord, ét navn: Rocky Balboa

Spencer Davis Group – Keep on running

Titlen siger det hele… Når Spencer Davis Group ber’ dig om at løbe, så løber du!

Bill Conti – Gonna fly now

Øhmm, ikke for at lyde repetetiv, men to ord, ét navn: Rocky Balboa!

Ave Maria

For at tone lidt ned på det hektiske og intense musik, er det dejligt med et lille afbræk i form af denne brilliante arie. Du bliver sandsynligvis nødt til at stoppe op for at nyde dette mesterstykke og eventuelt knibe en enkelt tåre.

Klaus Badelt – He is a pirate

Hvis det hænder, at du løber rundt i pirattøj, vil komponisten Klaus Badelts He is a pirate falde i enhver smag.

Quincy Jones – Soul Bossa Nova

Når du når til det punkt, hvor du er ved at se sorte prikker foran øjnene, træder Quincy Jones’ bevægelige Soul Bossa Nova til som redningsmand, og pludselig findes prikkerne i mange forskellige farver. YEAH BABY!

The Lovin Spoonful – Summer in the city

Virker mest efter hensigten om sommeren, men hvis du begynder at svede drastisk, kan vinteren da godt føles som sommer, bare uden sol, shorts, strand og sand…

 

Das Zimmer direkte fra løbebanen blandt blod, sved, musik og tårer!

Reklamer
Keep On Running!

One thought on “Keep On Running!

  1. Camilla siger:

    Wuhu…. Fin liste… der mangler bare noget fancy dance music á la Blümchen eller noget fra nutidens noder…
    Ellers er jeg med på dig på “Summer in the city” og Baywatch (dog i en dance-udgave)…
    Gik ellers ind på din blog i håb om at finde en sviner af den nye prins – jeg gik forgæves…
    Er Zimmer blevet blød på sine gamle dage?
    /C

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s