Lars Barfoed På Glatis

Lars Barfoed Says: "Host Op Du Danske Pøbel"

Lars Barfoed (K) fremførte i forgårs et kontroversielt (og MEGET gennemtænkt) forslag, der går ud på at pådutte de danske borgere brugerbetaling på gratis sociale ydelser som biblioteksbøger og lægebesøg!

Han blev dog hurtigt lagt ned på jorden igen i en hårdfør benlås, da hans partifæller for det meste var uenige (sammen med resten af Folketinget undtagen korttids-fænomenet Ny Alliance).

Hr. Barfoed tænker tydeligvis med foden, og man kan da tvivle på, om han ønsker et velfærdssamfund eller et brugerbetalingssamfund.

Hvad med de ældre, der formodentlig tæller som størstedelen af lægernes besøgende? Mange ældre lever i forvejen på små midler og har ikke råd til at afse yderligere kapital til besøg hos lægen.

For hvis det bliver samme rate, som ved tandlægen, bliver det en dyr omgang. At lægebesøg bliver påført brugerbetaling, gør det heller ikke nemmere, at få lokket de tøvende patienter til, hvilket vil sige de fleste mænd.

Samtidig vil folk droppe sundhedstjek og deslige, hvorved det helt sikkert vil koste menneskeliv i både det lange og korte løb. Jeg vil vove at påstå, at den danske befolkning bliver sygere, fordi de fravælger lægen pga. prisen..

Brugerbetaling på biblioteksbøger er også noget af det mest latterlige, jeg har hørt i lang tid. Alle de studerende, som i forvejen er pressede på deres SU, skal så til at af med endnu flere penge til vores pengegriske samfund, når de låner bøger til at fremme deres uddannelse.

Men de her tanker har Lars Barfoed sikkert ikke haft i baghovedet, da han fremlagde dette “glimrende” initiativ. Nej, Lars Barfoed er lidt af en skid-på-alle-i-bunden-af-samfundet elitist, og det er tydeligt at se, hvem der bliver taberne i hans lille model af det danske samfund.

Men forslaget er langt fra færdig-debatteret, så at det kan blive en realitet i fremtiden, er stadig en mulighed!

Lars Barfoed er tidligere kommet i fokus for nogle, mildt sagt, tvivlsomme ting. Bl.a. tøvede han, som daværende Familie- og Forbrugsminister, med at gribe ind over for dyretransporter tilbage 2005. Han udtalte bl.a.:

“Det er en fuldstændigt uacceptabel behandling af dyr. Jeg har derfor bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse af sagen. Dels for at placere et ansvar, og dels for at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at situationen ikke gentager sig.”

Ja tak Lars Barfoed! Og har regeringen styr på netop dyretransporter nu. Fusk med bl.a. kvæg- og grisetransport er i høj grad stadig på dagsordenen.

Grimme billeder som dette, har vi været vidne til de senere år efter, der endelig er kommet fokus på dyretransporter

Det var også den kære Barfoed, som måtte træde tilbage fra sin post, som Familie- og Forbrugsminister tilbage i 2006 pga. den meget omtalte fødevareskandale.

Samme år stod han også og løj oppositionen op i ansigtet omkring et spørgsmål om barselsorlov til mænd. En kontrovers som forårsagede et stormvejr i og omkring Barfoeds person.

Jeg kan fortsætte, men vælger at lade være. I har vist alle forstået, at jeg ikke er Lars Barfoeds største tilhænger (Eller de Konservatives for den sags skyld).

Das Zimmer direkte fra et samfund i forfald.

Lars Barfoed På Glatis

One thought on “Lars Barfoed På Glatis

  1. tobyteazer siger:

    Kan kun give dig ret… Det er skræmmende. Endnu mere skræmmende er det, at jeg har en ven, der er medlem af KU, som sluger alt hvad han siger råt og hylder ham som en ny Messias… :S

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s