Hvem Spiller Også Blokfløjte?

Jeg har i mit lange liv gjort utallige ynkelige forsøg på at lære kunsten at spille på et instrument. Det er aldrig lykkedes mig til fulde, og jeg sidder i dag som en musisk forkrøblet analfabet.

Guitar, klaver og trommer har alle været underlagt mine kyndige små hænder, og alle er hurtigt blevet droppet igen grundet mit semi-horrible handicap.

Det lykkes mig at gå til guitar ÉN gang, og så bestemte lille 10-årige Anders, at dette ikke var vejen til succes og rigdom. Ved trommelektionerne måtte underviseren spejde forgæves efter mig allerede første gang, da bette Anders havde bedre ting at give sig til som at rende rundt ude i haven klædt ud som en obskur superhelt.

Og klaveret gik sådan set fint nok (Selvlært, vel og mærke), men efter at have indlagt en pause på et par måneder, var det egentlig begrænset, hvad jeg kunne huske af klaver-akkorder.

Nej, min længste “streak”, om man vil, var på det 1000-år gamle instrument: Blokfløjten.

Blokfløjten så første gang lyset tilbage i 1000-tallet, og blev hurtigt populær blandt især fanatiske kirkefolk – op igennem middelalderen voksede populariteten og blokfløjten blev mainstream fo’ sho!

Blokfløjten forblev dog et instrument, man brugte i samspil med andre instrumenter. Dette blev der sat en stopper for af nogle kloge hoveder i 1600-tallet, da man valgte at videreudvikle dette pragtfulde stykke værktøj.

På en eller anden facon fik man konstrueret blokfløjten, så at den kunne spille flere toner, og pøblen var ellevilde af ekstase pga. det innovative påfund (Man delte fløjten op i tre i stedet for to dele, men who really gives a ….).

I midten af 1700-tallet skete der dog det, som ikke måtte ske. Popularitetsbarometeret begyndte at falde drastisk for den ellers velansete blokfløjte, og et nyt instrument i nabolaget begyndte langsomt at føre sig frem – dette instrument var den veldisciplinerede tværfløjte.

Den nedadgående kurve fortsatte for den habile blokfløjte op igennem det 19, 20 og 21 århundrede, og den er i dag fløjternes svar på en Ford Ka.

Michala Petri holder dog blokfløjten i live ved kunstigt åndedræt, og blokfløjtevirtuosen is still going strong.

Nå, men tilbage til mit blokfløjte-eventyr. Jeg gik til bløkfløjte (som de siger på Bornholm) i omkring et år, og efter hvad min udhulede hukommelse siger mig, forblev jeg på et dueligt niveau gennem hele processen, hvilket vil sige niveau 1 fra bunden.

Jeg forstår så ikke, hvorfor mine godmodige forældre ikke pressede mig til at fortsætte med guitaren i stedet for at give efter for et hysterisk fit fra min side, da de ville have mig til at fortsætte. I hvert fald fik jeg min vilje, og af en eller anden grund faldt valget så på blokfløjte.

Blokfløjten var selvfølgelig nemmere at håndtere end en guitar med 1 million akkorder, men hvem har lige hørt om andre end Michala Petri, som er blokfløjteekvilibrist!

Så egentlig forbeholder jeg mig retten til at give de gamle skylden for mine manglende færdigheder inden for den musiske verden, hvilket jeg synes er fair nok, da jeg ikke vil påtage mig ansvaret!

Hvem spiller også blokfløjte? (Andet end Michala Petri)

Das Zimmer direkte fra øvelokalet blandt træblæserinstrumenter og musikvisionærer!

Hvem Spiller Også Blokfløjte?

3 thoughts on “Hvem Spiller Også Blokfløjte?

  1. tobyteazer siger:

    Fornemmer jeg en vis jalousi over alle de knægte der får masser af fisse blot fordi de kan spille guitar?

    Det tror jeg nok jeg gør!

  2. Bach siger:

    Først vil jeg sige, at denne artikel siger mere end dig, end om blokfløjter – så ja, Toby har vist lidt ret!😀

    Så vil jeg sige, at du er heldig, at du valgte et lille instrument, da du så stadig kan spille på det, selvom du bor i en lejlighed! Der var mit valg, trommerne, ikke optimalt – tilgengæld er det sejere… Ikke at sige, at blokfløjten ikke er rock’n roll! – eller…?

    Til sidst, vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at din artikel om blæseinstrumentet ligger på en flot 84. plads på listen over top-artikler i DK – jeg har én på 32. pladsen…😛

  3. daszimmer siger:

    Det tror jeg nok lige jeg har Toby!:)

    Blokfløjten er all about rock’n’roll Bach! Bare spørg Michala Petri!

    32. plads.. Impressive:p

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s