Projekt, siger du?…Det springer vi let og “elegant” over..

“Så skal jeg til og i gang”, siger jeg til mig selv…

Jeg skriver et par linjer, og går så på Internettet…

“Nej, nu skal jeg altså til og i gang”, siger jeg igen…

Og to minutter senere sidder jeg og gamer Assasins Creed…

Viljestyrken er ikke stor lige i øjeblikket… Efter et par måneders empiri-jagt og projektskrivning er motivationen på et rekordlavt niveau, og jeg kaster mig for det meste ud i overspringshandlinger i stedet for projektskrivning!

Gaming, tv-kiggeri, søgen efter mad, Internettet, musisk udfoldelse og blogging! tager hurtigt overhånd, når jeg for en stund forlader det vigtige 4. semesters projekt…

ArrrrrGGGGhhh… Jeg gider sgu ikke mere…!

Talehandlinger og nonverbal kommunikation bliver hurtigt uinteressante i forhold til en fodboldkamp i flimmeren, eller et program om brændeovne på DR1 for den sags skyld…

Nå tilbage til projektskrivningen!

Das Zimmer direkte fra projektskrivningen blandt frustration og manglende motivation

For fanden da… I stedet for blomster, kan i så ikke bare give mor en gang dåsebøf i år…?

Mors Dag..

En dag, hvor vi alle hædrer de hårdarbejdende kvinder, vi kalder mødre…

En dag, hvor mødre byder på kage og eftermiddagskaffe…

En dag, hvor alle er glade…

NÆSTEN ALLE!!!!

For mig er Mors Dag lig med et logistisk mareridt på højde med Lars Løkkes håndtering af fødevarer…

Jeg kommer ikke hjem og gør min mutter glad med blomster… Nej, jeg står i en forbandet blomsterbutik, og pakker blomster ind for andres mødre…

På Mors Dag stormer alle folk blomsterbutikker landet over i en tilstand af stress og jag, som var det en tysk blitzkrieg taktik!

Og vores blomsterbutik er jo ikke meget anderledes…

Jeg gruer for i morgen, og midt i en projekttid, gør det jo bare det hele endnu værre…! Plus  jeg har fået øjenbetændelse, så mit syn er nedsat på venstre øje. Samtidig med, at det ligner et lazy eye, hvilket ikke ser alt for flatterende ud, når man skal omgås andre mennesker!!!

Og så er der jo det med, at jeg skal op halv syv for at nå på arbejde… Faktisk skal jeg op klokken kvart over seks, hvis jeg vil nå at gå i bad…

Halv.. Fucking… Syv!!!! Det bedste bliver, at jeg formodentlig render ind i en masse festglade mennesker på vej hjem fra byen… Woopi-fucking-dooo…

Om jeg er en bitter gammel mand??

Ja, i morgen er jeg fandme…

Das Zimmer direkte fra et helvede fyldt med blomster!

Det “Storslåede” Vista

Det ringer på døren, og jeg forlader for en stund tv-kigningen, hvorefter jeg, forventningsfyldt, spæner hen til døren..

“Endelig”, tænker jeg, mens jeg prøver at dirke låsen op…

Ude på trappesatsen rammer et skarpt hvidt lys mine øjne… “Er det Messias?”, spørger jeg… “Nej, jeg er fra Schecker og her er din computer”… “Endnu bedre”, svarer jeg..

Jeg river indpakningen af min nye gejlede Dell Inspiron 1720 med design, der skyder de latterlige macbooks ned i serie 5…

De fine linjer, det mørke og mystiske design, den skarpe skærm og den lysløse opstart forstærker bare mit fine indtryk af dette powerhouse af en maskine..

Windows Vista åbner sig som en helt ny verden for mig, og chassiset er da også ufatteligt smukt set udefra…

Men så stopper det positive indtryk også der…

For herefter begyndte problemerne at hagle ned over mig, som var jeg Jeppe Koefod i en skolegård…

Fejl på fejl popper op gang på gang, og jeg er ved at rive mit tykke hår op ved de sarte hårrødder…

“Okay, nu kan det fandme være nok”, sagde jeg til mig selv efter seks timers indædt irritation, hvorefter jeg fandt XP-cd’en frem…

Her ramte jeg så en ny forhindring (Følte mig lidt som en Minardi-kører på det her tidspunkt), da XP kun kunne finde en harddisk…

“Weird…”, tænkte jeg, “…men det må jo være den, da den har 500 gb”… Så jeg begyndte ivrigt at installere XP på den synlige harddisk, og så lænede jeg mig ellers tilbage for at se Letterman…

Da XP så var færdig med at installere, sker der ikke noget som helst, og pludselig kommer “Blue Screen Of Death” frem!!!

“NOOOOOOOOOOO”, råber jeg, mens jeg oplever en svedetur, som var jeg ved at bestige Tourmalet på cykel…. Jeg genstarter forsigtigt og sidder med fingrene krydsede helt ned til knoglerne…

Heldigvis dukker der et windows logo op, men det er stadig freaking Vista… Det viser sig så, at jeg har lagt XP ind på min bærbare harddisk, som jeg har lånt af en af mine venner…

Under denne proces har jeg slettet alt, hvad der lå på harddisken, så det skal nok blive sjovt at levere den tilbage…!

Nå men tilbage til det primære problem: Nemlig at få min Dell Inspiron 1720 til at køre med Windows XP, hvilket åbenbart var et større problem!

Så startede jeg installationen forfra efter at have trukket USB-stikket ud til den bærbare harddisk, og der oplevede jeg så et nyt problem..

“Windows XP cannot find any hard drive….” What the fuck…. Af en eller anden grund kunne den nu ikke finde nogen harddisk overhovedet… “Super, hva gør jeg nu?”, spurgte jeg mig selv!

“Google er din ven”, sagde englen på min højre skulder, hvorefter jeg tændte den stationære og gik på World Wide Web…

Her fandt jeg nedenstående side efter et par døsige timer, som virkelig var ekstraordinær på alle punkter, da den ikke brugte nørdesprog til at forklare det hele, så os dødelige også fatter lidt:

http://www.davidreedonline.com/wordpress/2007/08/03/installing-windows-xp-on-the-dell-inspiron-1420/#comment-1223

Class act! Her fandt jeg en løsning på harddisk problemet, hvilket jeg ikke vil til at forklare her på siden (Følg linket ovenover)…

Herefter skulle der findes drivere rundt omkring på nettet, hvilket også krævede tålmodighed…

Men jeg fik da XP installeret, og kan nu i retroperspektiv se tilbage på en fuldført mission…

I hvert fald er jeg nu fri for “The Nightmare That Is Vista”….

Das Zimmer direkte fra Windows blandt XP og Vista..

Mit vækkeur ringede.. Højt og grusomt, syntes jeg selv…

Jeg klaskede min knyttede næve ned over det lille SWATCH-ur og åbnede mine øjne, så godt som jeg nu kunne..

Det var middag, og jeg kunne godt mærke, at jeg havde siddet oppe til klokken 3 i nat…

Jeg rejste mit dvaske kadaver fra sengen, og begyndte at klæde mig på…

Sløvt gik jeg langsomt ned af trappen, og indtog en plads i køkkenet..

Jeg var dagen forinden taget hjem til de gamle, da jeg skulle have lidt afstand fra alle distraktionerne (jf. øl, kabeltv og Football Manager) i Dobbelt A, så jeg kunne blive færdig med mit teori til P4 projektet på Uni..

Anspændtheden var tydelig i mine skuldre denne morgen, og min mimik viste en smule nervøsitet, mens jeg slubrede mine cornflakes ned i mavesækken..

Jeg sad og stirrede lidt tomt ud i luften, og mest af alt lignede jeg en fjernstyret robot, der i takt løftede og sænkede skeen gang på gang..

Det var lørdag den 3. maj 2008, og Fulham skulle møde Birmingham i Premier League..

En vigtig kamp i den engelske bundstrid, og en af de vigtigste kampe i Fulhams historie..

Begge hold lå under nedrykningsstregen, og med en sejr kunne Fulham, hvis alt flaskede sig, rykke op over den røde streg..

Jeg varmede lidt op til bundbraget med kampen mellem Manchester United og West Ham, hvor ”De Røde Djævle” klart var deres modstander overlegen..

Jeg sad selv og håbede på samme scenarie i Fulham kampen, men tvivlen lagde stadig i baghovedet..

Klokken var nu 15.46, og stillingen var 4-1 til Manchester United, der, selv med en mand i undertal, havde forholdsvis let spil mod et svækket West Ham mandskab, der dog bed godt fra sig i dele af kampen…

Tilbage i Kanal 5 studiet sad Claus Thomsen og indikerede, at han ikke troede på Fulhams overlevelseschancer, mens Jacob Laursen høfligt mente det modsatte..

“Bare Jacob Laursen får ret”, tænkte jeg, hvorefter jeg søgte mod køleskabet for at finde en lille let snack til kampen..

Tilbage i lænestolen med et par leverdrenge i mit skød, var jeg nu klar til dagens helt store brag: Fulham versus Birmingham på Craven Cottage..

Kampen havde påtaget sig klart mest opmærksomhed i de engelske medier, da det var en kamp mellem liv og død, og man kunne næsten føle nervøsiteten gennem skærmen fra alle involverede…

Fulhams startellever havde fået selskab af tomåls-skytten fra sidste weekends meriterende comeback mod City, Diomansy Kamara, mens David Healy havde taget plads på bænken..

På slaget fire fløjtede dommer Chris Foy kampen i gang, og jeg kunne nu se frem til 90 neglebidende minutter i selskab med to hårdt kæmpende mandskaber i bunden af verdens bedste liga.

Brian McBride - GOOOOOAAALLLL

Fulham var altdominerende i startfasen af kampen, og man fornemmede, at de virkelig prøvede at vise deres fans, at de fortjente deres plads blandt de bedste..

Flot flydende spil langs jorden førte til flere gode chancer for Fulham, der kulminerede i Brian McBrides hovedstød på overliggeren allerede efter fem minutter, som dog fejlagtigt blev dømt offside.

Efter tyve Fulham dominerede minutter, begyndte Birmingham at komme bedre med i kampen. Brede Hangeland kom godt imellem et par halvfarlige Birmingham forsøg, og den gigantiske midtstopper viste rigtigt format i denne hektiske fase af matchen.

I det 42. minut kunne det dog være gået galt, da James McFadden, efter et Jimmy Bullard boldtab på midten af banen, fandt en fri Mikael Forssell oppe i front, men en befriende fod fra nordirske Aaron Hughes reddede Fulham fra at komme bagud..

De to hold måtte gå til pausen med stillingen 0-0, men man fornemmede stadig en opløftet stemning på et fyldt og larmende Craven Cottage.

“Pyha…”, tænkte jeg, “… jeg er sgu for gammel til det her pis”, mens mit hjerte langsomt begyndte at optage en normal hastighed efter hektiske 45 minutter.

Et hurtigt kvarter senere gik de to hold på banen til anden halvleg, og pludseligt røg mit signal på computeren… “NEEEEEJJJ”, råbte jeg, mens jeg bandede og svovlede…

Jeg spurtede ind og hev kablet til modemmet ud, som man nu gør, når Internettet ikke virker… Men intet skete, og forbindelsen var stadig ikke at se nogen steder… “Argggh.. Det er ikke fair”, småhulkede jeg, mens jeg forbandede alt og alle…

“GOD DAMMIT YOU F*CKING PIECE OF CRAP”

“Det er ikke fair, det er ikke fair, det er ikke fair”, blev jeg ved med at gentage, alt imens jeg rodede rundt med ledningerne bag i computeren…

Efter 7 minutters frustrationer var signalet på mystisk vis tilbage, og jeg hoppede ind i det 50. minut…

Bare to minutter senere sendte Jimmy Bullard et frispark ind i feltet, hvor Brian McBride dukkede op med sin amerikanske skal, og gjorde det til 1-0!!

“JAAAAAAAAAAAAAAA!!!!”, råbte jeg højlydt, mens min mor var ved at tabe både potter og pander… “Du var ved at give mig et hjerteanfald”, vrissede hun, mens jeg hoppede rundt i køkkenet som en kænguru på speed…

Troen var for alvor tilbage, og det var da også Fulham, der stadig havde teten.. Bare få minutter efter havde Kamara en ganske god chance for at afgøre kampen, men hans flade skud voldte ingen problemer for den tidligere Fulham-keeper Maik Taylor.

Mellem det 70. minut og det 80. minut begyndte Fulham at have lige lovligt mange boldtab, som dog ikke førte til det helt store for modstanderholdet, der kvitterede med selv at smide bolden tilbage i Fulhams sort/hvide favn.

I Fulhams højreside fortsatte  walisiske Simon Davies med at voldtage Birminghams venstreback med mange gode raids op af kanten.

Bagved ham fortsatte, den i Tottenham, lånte Paul Stalteri med at overbevise ledelsen om, at han ikke skulle have en permanent kontrakt.. Jeg ved ikke selv, hvor mange gange jeg råbte: “Hvad Fanden laver du Paul Stalteri din canadiske retarterede skovhugger”!!!

Klokken rundede nu de 85 minutter..

Frustrationerne hos Birmingham-spillere og tilhængerne var nu brudt ud i lys lue, mens Fulham fansene optimistiske sad og svingede med flag, scarfs og hvad de ellers havde i hænderne..

Ude på sidelinjen stod træner Roy Hodgson og var eftertænksom, mens ejer Mohammed Al-Fayed så mere rolig ud med et uldtæppe foldet hen over sine ben.

Fulham har dog i denne sæson indkasseret mange mål i de sidste ti minutter, så jeg sad stadig og borede mine negle ned i egetræsbordet foran mig.. Desuden har Fulham været foran i 13 kampe og kun vundet tre, så intet under at dette sad i baghovedet…

Erik Nevland - Pure Class

Men ud af det blå kom forløsningen i det 87. minut…

Venstreback Paul Konchesky hoofer en lang hold op af banen, hvor Birminghams venstreback, den tidligere Fulham-mand Frank Queudrue, ser ud til at have styr på begivenhederne..

Men Queudrue går håbløst galt i byen, og får slet ikke kontrol over bolden, hvorefter indskiftede Erik Nevland hugger den lille runde kugle og udplacerer Taylor i Birmingham målet..

Mine øjne blev større end tekopper (Lige en lille intertekstuel reference til Fyrtøjet), og jeg gryntede højt i triumf, som boede jeg i en hule sammen med Osama i Afghanistans bjergrige sydvestlige region… Jeg strakte begge arme op i luften, knyttede mine næver og skrålede: “FULHAAAAAAAAM… YAAARRRRRRHHHH”..

Min mutter fik igen et chok, men undlod at kommentere på det, andet end: “Nå, nu står der to nul eller hva?”… Jeg havde store bloklys i øjnene, og smilet fyldte hele mit lalleglade fjæs, for hun havde ret..

2-0… Nu kunne det ikke gå galt… Og det gjorde det da heller ikke…

Chris Foy fløjtede af efter fire minutters overtid og alle supporterne holdte deres “Come On You Whites” skilte op mod himmelen..

Klasse perfomance med gude spillere, som Martin Birn sikkert ville have udtrykt det!

Samtidig tabte Reading til Spurs, og det betyder, at Fulham selv kan afgøre sin skæbne mod Pompey på udebane i næste uge.. En gyser af dimensioner!

Portsmouth har ikke noget at kæmpe for samtidig med, at de har en pokalfinale få dage senere… Fulham har naturligvis ikke den bedste udebanestatistik, men med to udebanesejre i træk er formen god, og jeg håber naturligvis på et hattrick…

“Cheer Up Roy, you old buggar, We got a fucking Victory”

Come On You Whites

Das Zimmer direkte fra Craven Cottage blandt eufori og pure class!

FDB - You Are The Light Of My Life…..

Blandt min postforsendelser i dag var et bonusbrev fra FDB… “Yeah man!! I’m fucking rich”, råbte jeg, mens jeg kyssede brevet, som oplyste hvor meget bonus, jeg havde sparet op i løbet af det sidste år…

“Det skal fandme fejres med en masse bajere og Mutti-is nede fra Aldi…”, sagde jeg til mig selv, “…nu kan jeg endelig sige mit rædderlige job op og flytte til Andorra”…

Der er nu ikke noget som at modtage en FDB-bonus check på 13 kroner…

Bortset fra at det teknisk set ikke er en check, da beløbet bliver overført til næste år…

Det varer ikke længe før, at jeg snart kan købe mig en hel plade Marabou…

Das Zimmer direkte fra Kvickly blandt grunker og chokolade…

www.frigris.nu

En gris er i høj grad et af jordens mest misforståede væsner.

Folk opfatter dem som beskidte, ildelugtende, uintelligente og primitive, men intet er mere forkert…

Faktisk har grisen en højtudviklet intelligens, der svarer til et gennemsnitligt tre-årig menneskebarns mentale kapacitet. 

Eksperter har fundet ud af, at grise kan respondere til et givent navn, og at de godt kan lide, at lytte til musik, lege med fodbolde samt modtage massage!

Desuden er grise ganske nysgerrige dyr og de benytter enhver lejlighed til at gå på opdagelse blandt deres omgivelser.

Når de ikke er lukket inde i små klaustrofobiske bure, er grise sociale, legesyge og beskyttende væsner, som trives i større indhegninger, hvor de rent faktisk kan bevæge sig…

Hvad mange mennesker endvidere ikke ved, er at grise rent faktisk kan drømme, hvilket overraskede og forfærdede mig på samme tid…

Hvis de kan drømme, kan jeg slet ikke forestille mig, hvilke forfærdentlige traumer de bærer rundt på med henblik på de forhold, som de lever og bliver transporteret under..

Et andet forkert billede af grise, er at de er snavsede og beskidte dyr… Faktisk er grisen et ganske renligt dyr, som i de rette omgivelser helst undgår at besudle steder, hvor de sover og spiser…

Det er jo en smule svært at være forholdsvis renlig, når man har en kvadratmeter at bevæge sig på!

At ignorere grises velfærd er idiotisk og ondt.. Grise lever for det meste ikke særlig længe, og det er sgu da ikke for meget forlangt, at de har nogenlunde vilkår i den korte tid, de betræder planeten..

Så gå ind på www.frigris.nu og sæt din kradser!

Det koster ikke noget, det er hurtigt overstået og du er med til at lægge pres på regeringens dyrevelfærdspolitik!! Do It!

Das Zimmer direkte fra marken blandt løsgående grise og legesyge grislinger.

Ville ikke lægge et billede op af noget som helst vedrørende wanking, så her er en mand med gaffelbriller…

Jeg undskylder til førstegangslæsere på forhånd for denne artikel…

Forleden blev en læser dirigeret herind, da han søgte på ordene “Professionelle Wankere”…

Hva det lige gik ud på ved jeg ikke, men Das Zimmer dukker i hvert fald frem på første side, og det er jeg i bund og grund stolt over… Et eller andet sted…!

Jeg ved ikke om der findes professionelle wankere..

Wanking er i hvert fald godt imod prostata-kræft… Har jeg læst… Og hørt… 

Måske professionel wanking er en oldgammel tradition i Botswana eller måske Østtimors nationalsport..

Who knows…

Lawrie Sanchez er i hvert fald en wanker… Hvem er ellers en wanker…? Giv jeres bud…

Øhmmmm…. Men læseren var i hvert fald pro-wanking eller også aspirerede han til at joine de professionelle rækker…. I wanking that is…

Nu vil jeg afslutte dette bizarre indlæg, inden det går for vidt… Det har det gjort ikke sandt…?

Bare nogle dybere tanker her på Das Zimmer…! Okay, måske ikke…

Det her indlæg blev alt for langt…

Das Zimmer direkte fra verdensmesterskabet i wanking blandt en masse jeg ikke vil beskrive…

Lars Barfoed Says: “Host Op Du Danske Pøbel”

Lars Barfoed (K) fremførte i forgårs et kontroversielt (og MEGET gennemtænkt) forslag, der går ud på at pådutte de danske borgere brugerbetaling på gratis sociale ydelser som biblioteksbøger og lægebesøg!…!

Han blev dog hurtigt lagt ned på jorden igen i en hårdfør benlås, da hans partifæller for det meste var uenige (Sammen med resten af partierne undtagen korttids fænomenet Ny Alliance… Få nu bare hyttet de tvetydige tumper ud af folketinget!)…

Hr. Barfoed tænker tydeligvis med foden, og man kan da tvivle på, om han ønsker et velfærdssamfund eller et brugerbetalingssamfund….

Hvad med de ældre, der formodentlig tæller som størstedelen af lægernes besøgende… Mange ældre lever i forvejen på meget små midler og har ikke råd til at afse yderligere kapital til besøg hos lægen…

For hvis det bliver samme rate, som ved tandlægen, bliver det fandme en dyr omgang!! At lægebesøg bliver påført brugerbetaling gør det heller ikke nemmere, at få lokket de tøvende patienter til, som helst undgår at gå til læge, hvilket vil sige de fleste mænd…!

Samtidig vil folk droppe sundhedstjek og deslige, hvorved det helt sikkert vil koste menneskeliv i både det lange og korte løb… Jeg vil vove at påstå, at den danske befolkning bliver sygere, fordi de fravælger lægen pga. prisen..

Brugerbetaling på biblioteksbøger er også noget af det mest latterlige, jeg har hørt i lang tid…!! Alle de studerende, som i forvejen er pressede på deres SU, skal så til at af med endnu flere penge til vores pengegriske samfund, når de låner bøger til at fremme deres uddannelse…

Men de her tanker har Lars Barfoed sikkert ikke haft i baghovedet, da han fremlagde dette “glimrende” initiativ… Nej, Lars Barfoed er lidt af en tosse, og det er tydeligt at se, hvem der bliver taberne i hans lille model af det danske samfund…

Men forslaget er langt fra færdigdebatteret, så at det kan blive en realitet i fremtiden, er stadig en mulighed!..

Lars Barfoed er tidligere kommet i fokus for nogle, mildt sagt, tvivlsomme ting… Bl.a. tøvede han, som daværende Familie- og Forbrugsminister, med at gribe ind over for dyretransporter tilbage 2005… Han udtalte bl.a.: 

“Det er en fuldstændigt uacceptabel behandling af dyr. Jeg har derfor bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse af sagen. Dels for at placere et ansvar, og dels for at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at situationen ikke gentager sig.”

Ja tak Lars Barfoed!…! Og har regeringen styr på netop dyretransporter nu… Nej, gu har de ej…! Fusk med bl.a. kvæg- og grisetransport er i høj grad stadig på dagsordenen… 

Grimme billeder som dette, har vi været vidne til de senere år efter, der endelig er kommet fokus på dyretransporter

Det var også den kære Barfoed, som måtte træde tilbage fra sin post, som familie- og forbrugsminister tilbage i 2006 pga. den meget omtalte fødevareskandale..

Samme år stod han også og løj oppositionen op i ansigtet omkring et spørgsmål om barselsorlov til mænd… En kontrovers som forårsagde et lille stormvejr i og omkring Barfoeds person…

Jeg kan fortsætte, men vælger at lade være… I har vist alle forstået, at jeg ikke er Lars Barfoeds største tilhænger (Eller de Konservatives for den sags skyld)…

Mit råd til Lars Barfoed er at: Næste gang du vil ændre verden, så hold det lige for dig selv…

Das Zimmer direkte fra Lars Barfoeds græsplæne blandt tossede forslag og et samfund i forfald…  

Das Zimmer - Legende & Inspirator

Jeg startede min tidligere blog (www.daszimmer.blogbar.dk) tilbage i oktober, 2006, da jeg var i min spæde start på Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet…

Jeg var blevet inspireret af min roomie Kenneth, som havde startet sin egen blog omkring en måned før…

Kenneth opdaterede desværre, for hans store læserskare, kun sin blog i omkring en måned, før han gik på en velfortjent blogpension…

Man kan sige, at Kenneth var John L. Austin og jeg var hans elev John R. Searle for nu at sætte det i en sproglig kontekst. Desværre døde Kenneth… Eller det gjorde John Austin i hvert fald i en forholdsvis tidlig alder…

Kenneth lever heldigvis stadig i bedste velgående, men han har givet blogtronen fra sig til sine undersåtter…

Vistibrok

Den næste humanistiske blotter…. Øhmmm blogger, jeg stiftede bekendtskab med, var Gollum-impressionisten Peter Vistisen, som på www.Vistibrok.dk havde sine egne finurlige iagttagelser om hverdagen omkring os…

Vistibrok gik dog ned med flaget allerede i april 2007, og siden har vi ikke hørt fra den kære Peter og hans pro-mac meninger, hvilket selvfølgelig er beklageligt…

Så nu er jeg den eneste old-school blogger tilbage på den humanistiske stjernehimmel… Men frygt ikke! En ny generation af humanistiske bloggere har set dagens lys…

Tobemeister

Den første var ingen anden end Tobemeisteren ham selv (www.tobyteazer.wordpress.com), som oprettede sin blog i januar 2007 med inspiration fra yours truly… Indlægget “A Midnight Snack” blev dog det eneste indlæg i 10 måneder, og jeg begyndte at spekulere på, om han havde mistet sit forfatterskabsmojo!!….!!

Men i november dukkede Tobemeister atter op på blogscenen, hvor han med sit observante blik iagttager folk omkring sig… Tobemeisteren er ikke bange for at blive personlig, og kan til tider vise sin følsomme side. Men vi har i de seneste måneder set en mere kynisk Tobemeister, og han er nu ikke bange for at vise sine til tider kontroversielle synspunkter for sine ligesindede..

Bach

Omkring marts 2008 fulgte Bach, med inspiration fra Tobemeister og moi, trop… www.thebach.wordpress.com, som på dette tidspunkt var en blog i fosterstadiet, startede godt nok lidt langsomt ud, men vi fik snart en Bach at se, der især udrettede stor skade på Stofa’s renommé…

Sidst i marts måned fuldendte Bach og Das Zimmer så et samarbejde, som involverede den prisvindende artikelserie “Over/Under”, hvilket fik folk til at valfarte til begge blogs…

Og allerede den 19. april ramte Bach de imponerende 1.000 besøgende (Jeg skal til at holde op med at besøge den så tit:p), så nu er det en blog i voksealderen, der ikke skal undervurderes i den løjerlige blogverden..

Dmfisk

Sidste mand i denne omgang blandt humanistiske bloggere var Dennis eller dmfisk, som han så innovativt kalder sig selv.

11. Marts startede www.dmfisk.wordpress.com maskinerne til en produktion af verdensklasseprodukter i form af blogindlæg.. Her påstod Dennis, at han havde blogget før, men at han var kørt træt i det. Samtidig gav han os andre bloggere æren for, at han startede igen, hvilket vi selvfølgelig var beærede over.

Dennis er især kendt i det hårde by-miljø, som han ivrigt fortæller om på bloggen, samt sin indædte modstand af DR og rødbeder..

Dmfisk har også utallige anmeldelser af koncerter rundt omkring i Aalborg, og dmfisk er klart min foretrukne kilde for troværdige anmeldelser..

Så nu er vi fire faste bloggere på den humanistiske blog-scene, og jeg må indrømme, at jeg er stolt af mine unge padawans…

Das Zimmer direkte fra blog-kloden blandt humanistiske bloggere og humanistiske blottere..

Why does it always rain on me with brown gooey stuff??

“Ja, det er Anders”, svarer jeg venligt, da telefon ringer onsdag aften…

“Det er Martin”, svarer en glad stemme i den anden ende…

“Nå, hej Martin, hvordan går det?”, lyder mit svar, mens jeg spankulerer ud i køkkenet…

Samtalen forløber, mens jeg står og kigger i køkkenskabene efter noget bare nogenlunde spiseligt…

Pludseligt rammes jeg af en dråbe i nakken…

Jeg kigger op og får endnu en dråbe i øjet…! “Hva satan, loftet lækker fandme vand”, udbryder jeg, hvorefter Martin råder mig til at opsøge overboen for at høre, hva pokker der foregår…

Dråberne stopper så pludseligt efter, at jeg har afsluttet samtalen med Martin, og jeg spekulerer ikke mere over det…

Da vi så i dag kommer ud i køkkenet, opdager vi, at en monsun er trukket ind i vores køkken med en masse halvbrunt vand fra oven…

I stedet for at takke guderne for at hidbringe vand i vores tørlagte køkken, vælger vi at gå op til overboen for at høre, hvad der egentlig foregår…

Overboen har ingen jordisk anelse, da hun hverken bruger opvaskemaskine eller håndvask, men hun lover os så at kontakte udlejeren, da der tydeligvis er et defekt rør i hendes lejlighed..

Da vi kommer ned, står vi bare og betragter denne symfoni af dråber, der alle har forskellige lyde, når de rammer spande og skåle, som vi har spredt ud over køkkenet… Et øjeblik glemmer vi helt elendigheden omkring os, og vi står bare og nyder dette musiske mesterstykke fra naturens (eller defekte rørs) egen hånd..

Imens må vi jo så bare undgå at lave mad i et særdeles sundhedsfarligt køkken, mens vi forbereder os på at lave en ark, så vi kan forsikre os mod en eventuelt oversvømmelse…

Det minder mig om dengang, at der kom brunt vand ned fra loftet ude på vores toilet, hvilket dog stank en hel del værre…

Måske vejrguderne bare har en personlig vendetta mod os!…! Eller også er der bare tale om elendige håndværkere, som jo lige har gjort lejligheden i stand… Men jeg hælder mest til det første..!

Das Zimmer direkte fra køkkenet blandt ulækre brune dråber og spande i massevis