Hvepse – Psykopater Med Vinger!

august 1, 2008

Arrrrggghhh…Forbande…#%@!!%$¤@

Gedehamsen, eller den mere alment kendte hveps, er lidt af en plage for en frugt-handler, som Iran er for Israel…

Frugten på gaden er en invitation til de små gule sataner, og de udnytter muligheden fuldt ud ved at guffe jordbær og andet sødt stads i sig…

Reaktionen fra hvepsene bliver en særdeles fordrukken reaktion, da frugten har det med at gøre dem halv-snaldrede…

Og en hveps er en særdeles mean drunk!

Når frugten så skal køres ind i butikken, er jeg nødt til hoppe ud i hvepsesværmen og snuppe deres mad for næsen af dem…

Ikke en kærkommen overraskelse til de hurtigtflyvende skadedyr!

Så de vender naturligvis opmærksomheden mod den stygge grønthandler, og jeg bliver nu angrebet fra alle sider…

Det lykkes mig dog at afværge angrebene og flygte ind i grønthandlen…

Folk på parkeringspladsen står til gengæld og kigger mærkeligt på den fjollede mand, der står og fægter med armene…

Endnu en dag i grønthandlen er forbi…

What a thrill to be a fruit-dealer!

Das Zimmer direkte fra grønthandlen blandt luftangreb og luftforsvar…


One Day In Hell…

juli 22, 2008

Klokken slår 12 og nyhederne afløser Leona Lewis-rytmer i ALBA radioen fra midten i halvfemserne…

Der har ikke været en kunde i præcis 37 minutter og 35 sekunder…

Jeg kigger på uret: “6½ time, 6½ time, 6½ time tilbage”, gentages der inde i mit hoved…

Det begynder langsomt, men smertefuldt, at dunke i skallen jo mere, jeg tænker over det…

“Jeg er min egen værste fjende”, tænker jeg, mens jeg gennemroder skabene efter en en panodil..

Jeg finder ingen, og stiller mig ud i butikken igen ledsaget af et dybt suk..

Udenfor snegler trafikken sig afsted, og det ser ud til, alle undgår indfaldsvejen til butikken, som jeg har fornøjelsen af at repræsentere denne gudsbenådede tirsdag…

“Jeg kunne jo feje… Nej, det har jeg gjort… Hvad med at gøre lidt rent? Nope, det blev jeg færdig med i går..”

En midaldrende kvinde popper hovedet frem nede i døren.. Hun ligner mest af alt et levn fra 70′erne: “Undskyld, sælger i cigaretter?”, spørger hun med sin hæse stemme, som er hun allerede ved at udvikle kræft i halsen..

“Nej, det gør vi ikke”, svarer jeg, hvorefter hun bevæger sig videre på sin cigaret-mission..

“Hvorfor pokker kommer der altid tåber ind og spørger efter cigaretter!? Der sgu da en grøntbutik, jeg står i!!”, mumler jeg uden nogen tilhørere til stede…

Jeg bevæger mig stille udenfor butikken, men her er ligeså dødt som til en Lis Sørensen koncert…

Jeg roder frugten lidt igennem, og tager et kig ud over parkeringspladsen..

En lille pekingeser lunter forbi sammen med sin ejer, en køn ung pige først i tyverne…

De er tæt på at blive løbet ned af en ældre herre i jakkesæt, som desperat (og forgæves) forsøger at nå toget, inden der bliver fløjtet til afgang på perronen..

Jeg kigger lidt disillusioneret ud i luften og vader dvask ind i butikken igen, hvorefter jeg igen indtager min vante plads bag desken…

Klokken rammer 12.10…

“6 timer og 20 minutter, 6 timer og tyve minutter, 6 timer og tyve minutter igen”, tænker jeg, hvorefter mit hoved begynder at dunke…

Das Zimmer direkte fra grøntbutikken blandt kedsomhed og rastløshed…


Sviner Direkte Fra Østblokken..

juni 29, 2008

Det er en forholdsvis stille lørdag eftermiddag på mit arbejde, og jeg står og slapper af… Jeg hører en østeuropæisk kvinde råbe noget udefra fortovet…

Jeg råber tilbage: “Hvaffor noget?”, og kvinden råber igen noget uforståeligt med ordet “kort”… “Øhhh, hvad”, siger jeg til hende… “Har i kort?”, spørger hun så, hvorefter jeg naturligvis tænker på takkekort, som vi rent faktisk har… “Ja, vi har kort”, siger jeg til hende…

Hun ryster på hovedet, mens hun spærrer døren for to andre kunder… “Forstår du ikke?”, råber hun irriteret, hvorefter hun siger: “VISA”… “Nåå, ja vi har kort”, siger jeg, og peger mod dankortautomaten… “For pokker, han ikke forstå, hvad jeg siger”, vrisser hun…

En af de andre kunder bag hende udbryder så noget i denne retning: “Jo, han forstår godt, hvad du siger, og han har svaret på dit spørgsmål”… “Okay”, siger hun og begynder at lede efter blomster…

Jeg ryster lidt på hovedet af hendes løjerlige adfærd, og vender tilbage til min afslappede tilstand… Ti minutter senere kommer hun ind i butikken, hvorefter hun igen råber til mig: “Kan ude om semmeren?”… Jeg står lidt og kigger mærkeligt på hende… “Hvaffor noget??”..

Hun bliver igen irriteret, og siger: “Kan semmeren ude?” “Øhhh, jeg er ikke sikker på, hvad det er du mener”, siger jeg, hvorefter hun henvender sig til en anden kunde med det samme spørgsmål.. Kunden forstår heller ikke en døjt af, hvad hun siger, hvorefter hun bliver sur…

Hun gentager, hvad hun har sagt, og peger så nu på blomsten… “Arhh, så du spørger om den kan stå ude om sommeren?”, “Ja”, siger hun irriteret, hvorefter hun buldrer op til kassen… “Jeg ikk forsto, hvorfor i ikke forstå dansk… Jeg tale dansk fo fanden”, siger hun vredt til både den anden kunde og mig…

“Der er sgu ingen grund til at blive ubehøvlet”, siger jeg til hende, hvorefter hun bare bliver mere sur… Den anden kunde prøver at forklare hende, at hendes accent er svær at forstå, men hun vil ikke høre: “Jeg gå på Aalborg Universitet, og jeg få 11 i dansk”… “Jamen, det var da flot, men din accent er stadig svær at forstå”, siger den anden kunde pædagogisk…

Jeg propper den russiske dames engelske pelargonie ned i en pose, hvorefter hun går mod udgangen… Den anden kunde vender sig mod mig, og vi ryster begge på hovedet af den meget grove dame… “Det kan godt være, at vi ikke forstod hende, men vi har jo heller aldrig fået 11 i dansk. Men vi har da klaret os fint hidtil”, siger kunden og bryder ud i et smil, og grinende kan jeg kun give hende ret…

Jeg har aldrig oplevet noget lignende i grøntbutikken og det er da ikke hver dag, man får en sviner direkte fra Østblokken…

Das Zimmer direkte fra desken blandt skøre ukrainere og kultursammenstød!


At Møde Klokken 10…

marts 6, 2008

 

ZZZZZzzzzzZZZZZzzzz

Erhverslivet…

Et A-samfund, der kræver, at folk skal stå tidligt op, selvom dele af befolkningen formodentlig ville arbejde mere effektivt med et par timers ekstra søvn…

Universitetslivet…

Et B-samfund, der beder folk møde frivilligt op til timer lagt i tidsrummet mellem 10-14, hvilket gør at især B-mennesker er en smule mere friske end, hvis de eventuelt var mødt klokken 8…!

Undersøgelser har, ifølge Politiken.dk, endda vist, at produktiviteten er mærkbart højere mellem 10-12 end ved tidsrummet 8-10…

Men gør Universitetet så os en tjeneste ved at lade os møde forholdsvis sent…?

Ja, hvis man lever i nuet, er det da helt klart en gavnlig faktor, at jeg får lov til at vandre rundt i drømmeland blandt en-øjede tordenfluer og barbrystede kyklop-kvinder to timer ekstra per dag…

Store dele af erhverslivet er jo så desværre ikke skruet sådan sammen, at man kan møde klokken 10 hver eneste dag, selvom man ligner en Mogens Glistrup på sovepiller, når man dukker op mandag morgen klokken 8…

Nej, B-mennesker bliver nedprioriteret, og det på trods af føromtalte undersøgelser… Samfundet brokker sig over trafikpropper om morgenen, men dette kunne jo sagtens nedbringes ved at lade halvdelen af befolkningen møde senere… No sweat! (http://daszimmer.blogbar.dk/2007/07/12/b-mennesker-l%c3%b8ser-trafikale-problemer/)

Selvfølgelig tager det tid at implementere denne nye samfundsform, men bliver der gjort noget ved det… Det er sgu begrænset… Godt nok er der EN hel hjemmeside til B-samfundet (http://b-samfund.dk/), men går man ind under de såkaldte “B-virksomheder”, er der kun en 3-4 stykker…

Folk påstår, at det handler om viljestyrke, vaner og deslige, men nej.. Gu’ gør det ej… Da jeg i en periode på 3 måneder (fejlagtigt) var elev i en brugsforening, skulle jeg fandme op før rotterne søgte mod kloakkerne (Det vil sige klokken 5), og vænnede jeg mig til det!!

Nej, tværtimod… Jeg havde stadig store problemer med at falde i søvn klokken 10, og min nattesøvn var langt mere urolig, fordi jeg vidste, at jeg skulle op pokkers tidligt…

En nat lykkedes det mig endda ubevidst at stå op klokken 3, tage tøj på og spise morgenmad uden at ænse, at der var hele to timer til, jeg skulle på arbejde…! Det gik bare ikke…. Brugsforeningen ville det ene, og mine gener ville noget helt andet…

At elevjobbet så var noget forfærdeligt møg og en kæmpe fejltagelse er en helt anden historie…

Ifølge eksempelvis Aniston.dk er der også væsentlige forskelle i A og B-menneskers kropstemperaturer… Alle menneskers kropstemperatur falder naturligvis automatisk, når man bliver lullet i søvn, men A-menneskers temperatur i kroppen begynder tidligere at stige end B-menneskers…

Dette betyder, at når B-mennesker vågner, er deres kropstemperatur væsentligt lavere end den del af befolkningen, som er A-mennesker…! Og det lyder egentligt ganske korrekt, da jeg fryser særdeles meget om morgenen, og mine tæer føles som tøris!

I generne skulle der også være nogle koder over, om man er langtids- eller korttidssyvsover, så det spiller naturligvis også ind…

Så næste gang dine forældre, din kæreste eller dine kammerater kalder dig for en dovenlars, fordi du sover til langt op på dagen, kan du bare rynke på panden, og sige: “Hey, jeg kan ligesom ikke lave om på mine gener, da de er en del af, hvad jeg er… Hvis du ikke kan acceptere det, er der jo ikke noget at gøre ved det”… 

Das Zimmer direkte fra et B-samfund blandt friske og vågne kollegaer…