Chuck Norris Is Fucking Insane – Literally!!

I'm Chuck Norris and I'll bust your ass with my right-wing nonsense!

“In an average living room there are 1,242 objects Chuck Norris could use to kill you, including the room itself.”

Jeg vil anbefale alle Chuck Norris-tilbedere at stoppe med at læse resten af artiklen, for min ultimative konklusion vil ikke vække begejstring, og jeres illusion, om Chuck Norris som en herlig fyr, vil styrte hårdt til jorden og forvandles til et ildinferno af ødelæggelse og destruktion.

Jeg havde selv, før mine chokerende erfaringer med actionstjernens baggrund, et shrine med Chuck Norris-memorabilia i mit klædeskab, og jeg dyrkede ivrigt jiu-jitsu i baghaven bærende en imponerende skægpragt og en frisure, der var på mode i startfirserne – så derfor smerter dette indlæg i høj grad den inderste sjæl.

Men hvad med nogle hardcore fakta om Chucky?

• Chucky har tidligere medvirket i den hedengangne Walker Texas Ranger, som sandsynligvis kun holdt 9 sæsoner (!) takket være badass Chuckys medvirken.

• Chucky er udøver og stifter af kampformen Chun Kuk Do, som er en udvikling af den koreanske stil Tang Soo Do…..

• Chucky groede formodentlig skæg som spæd, fordi hans testosteronniveau allerede var lig en voksen mands.

Men Chuck Norris er blevet romantiseret mainstream, da sandheden bag hans hypnotiserende machoydre generelt er ret så tåbeligt.

Bevis 1

Chuckys odysse som whack job kan ideelt starte med hans åbne brev i det ultrakonservative World Net Daily til den, på det tidspunkt, nyvalgte præsident, Barack Obama.

Chucky benytter sig af en nedladende tone over for Obama gennem hele brevet og omtaler sig selv som præsidentens chef, da præsidenten er til for at tjene sit lands befolkning, hvilket selvfølgelig er korrekt til en vis grad.

Selvfølgelig vil Obama det bedste for USA, men hvis han skulle lytte på Chuck Norris, kunne hele befolkningen lige så godt begå kollektivt selvmord ved drukning i Atlanterhavet.

Chucky befaler præsidenten at lytte til ham og forsvare folks ret til at bære våben samt lære fra tidligere demokratiske præsidenters fejl i forhold til de fejlfrie republikanere(!)

Bare det at Chucky vil have Obama til at lytte til hans højreorienterede rabiate crazy talk er naturligvis absurd i sig selv, men endnu mere fornuftstridigt er, at Chucky vælger at ignorere de sidste otte års nedtur under Bush, og give Clinton skylden for den gigantiske krise USA er havnet i!

Good point Chucky!

Chucky fortsætter med at svine homoseksuelle i militæret, muligheden for at få en abort, og kommer med denne udtalelse:

“You’re on your own – leading the pack – and the whole country is watching. Especially me.”

Jamen, når især Chucky kigger Obama over skulderen må han da hellere gøre, som Chucky siger, inden han hiver skelettet ud af røvhullet på den stakkels præsident… *sigh*!

Chucky slutter brevet af med lidt tosset religiøst snak:

“There is one thing I will be specifically doing for you, as you carry the weight to lead our nation. I will be praying for you. As the scripture says, “I urge, then, first of all, that requests, prayers, intercession and thanksgiving be made for everyone – for kings and all those in authority, that we may live peaceful and quiet lives in all godliness and holiness.” You have my word – I’ll be praying.”

Chuck Norris – One enormous dumbass!

Det var bevis 1 for, at Chuck Norris generelt er afvigende fra virkeligheden!

Bevis 2

Evidence no. 2 er hans andet “brev” til Barack Obama, hvor han følger op på en anden mindre intelligent republikaner ved navn Lou Pritchett, der tidligere havde beskrevet sine tanker i korrespondance med præsidenten.

Først og fremmest kalder han Lou Pritchett fantastisk, hvilket i sig selv er et skridt op af stigen mod den gule spændetrøje.

Dernæst beskriver Chucky, at han er bange for Obama, fordi han ikke spreder (og prædiker) Amerikas judeo-kristne værdier til andre lande – hvilket formodentlig ville gøre ham upopulær i overvejende ateistiske lande som f.eks. Danmark.

Han bebrejder også Obamas mediehold, at de bl.a. radikaliserer republikanske politiske kommentatorer (Glen Beck, Rush Limbaugh plus flere whackos, der mildest talt kan kaldes fanatikere!) og nyhedsmedier (FOX – som formodentlig er det mest partiske medie i den vestlige verden).

Manden fortsætter sine eskapader i andre passager af brevet, men I rest my case.

Guns, guns, guns - we need guns! And bombs!

Bevis 3

I en anden artikel på det nu efterhånden komiske konservative World Net Daily, blander Chucky sig i problematikken omkring skoleskyderier i USA, som jo desværre forekommer med jævne mellemrum.

Som dansker vil man formodentlig give den slappe indstilling til våbenkontrol skylden, men da Chuck Norris jo selvfølgelig er pro-guns, har han en anden fornuftig forklaring.

Chucky leger først praktiske gris med nogle ganske udmærkede bud på, hvordan det kan forhindres, men derefter går det kun nedad bakke for vores prætentiøse supermand.

Først og fremmest giver han evolutionsvidenskaben skylden:

“…we teach our children they are nothing more than glorified apes, yet we don’t expect them to act like monkeys.”

Evolutionen blegner jo også i forhold til biblen, så hvorfor ikke lyve for børnene og fortælle en romantiseret fortælling om Adam og Eva – og nu hvor vi er i gang, kan vi så ikke bare bilde børnene ind, at 1400-tallet var præcist som i Ringenes Herre.

Chucky fortsætter sine forrykte udtalelser:

“We push God to the side, but expect our children to be godly.”

Øhmm, næh! Vi forventer, at børnene er børn! Flere amerikanske forældre presser deres børn i flere aspekter af deres liv, men at bebrejde manglen på den fiktive kreationisme i folkeskolen er imbecilt.

Chucky kører generelt rundt i de samme emner, og bringer igen abort på banen som en mulig synder:

“We terminate children in the womb, but are surprised when children outside the womb terminate other children”

Ja, netop! Det er derfor elever mejer deres medstuderende ned – pga. abortspørgsmålet…! Spot on, Chuck!

At det amerikanske folk har muligheden for abort er faktisk også skyld i, at flere præster tilbage i starten af det 21. århundrede blev snuppet i seksuelt misbrug af mindreårige kordrenge (hvordan mon han egentlig vil forklare det?). Tak for kaffe!

Chucky slutter af med lidt religiøs prædiken, og henviser til old school amerikanske helte som John Adams og Theodore Roosevelt.

Han citerer også George Washington, der af nogle historikere udnævnes som kristen, men af flere teoretikere også er blevet benævnt både deismist og rationalist.

Deismister tror, der er en gud, men at denne ikke blander sig i, hvad der sker i verden, mens rationalister naturligvis helliger sig fornuft!

For at modsige Chuckys påstand, om at Washington er kristen, kan jeg da også fremføre et citat fra USA’s første præsident, der er et af mange, hvor han fremhæver det modbydelige i religion:

“Religious controversies are always productive of more acrimony and irreconcilable hatreds than those which spring from any other cause.”

Efter at have skimmet citater af George Washington findes der klart en tendens, hvor han udtrykker bekymring over religionens negative sider.

Da historiske figurer, som førnævnte John Adams og Theodore Roosevelt, levede i tider, hvor alle ikke ligefrem var hoppet med på darwinismebølgen, giver det selvfølgelig mening, at de var dybt kristne.

Derfor er de citater fra Chucky ikke det virtuelle papir værd, de er skrevet på!

Chuck Norris kan bebrejde ateisme og darwinisme alt det, han vil, men han graver sig bare et større hul i min bog!

And the evidence just keeps on coming!

Jeg har tidligere nævnt Glenn Beck, som er en ultrahøjreorienteret politisk kommentator, og måske en af de mest sindsforvirrede personer i hele det republikanske mediecirkus, hvilket også følgende klip i høj grad beviser:

Jeg vil påstå, at selveste Pia Kjærsgaard fremstår som et fromt lam i forhold til Beck…(!)

Chucky ringede sidste år ind til sin gode ven Glenn, hvor han kom med følgende bizarre udtalelse i respons til, hvordan han synes Texas skal agere efter Obama kom til magten:

“I may run for president of Texas. That need may be a reality sooner than we think. If not me, someone someday may again be running for president of the Lone Star state, if the state of the union continues to turn into the enemy of the state.”

At Chucky ikke kan få det fiktive job som præsident i Texas, ved han sandsynligvis godt (eller gør han?), men han udtrykker direkte, at Texas skal løsrive sig fra USA, fordi han ikke er tilfreds med, at Obama vandt valget (Lad os da endelig rejse tilbage i tiden til 1844, hvor Chuck Norris i øjeblikket lever lykkeligt i den texanske republik, fordi han ikke har den mindste kontakt til virkeligheden).

Chucky lider også af forfølgelsesvanvid, hvor han i sin klumme på førnævnte World Net Daily har på fornemmelsen, at ateister er klar til at knuse kristendommen med hård hånd, som var de Antipiratgruppen på jagt efter bebumsede teenagere.

Ligesom Obama, er ateister Chucks “fjende”, og han mener, at vanviddet er nået dertil, hvor folk kan få sig selv til at stemme på en præsidentkandidat, der samtidig er ateist (en præsident, som ikke tror på talende slanger? Nej da!).

Han gengiver desuden et citat fra 1797, hvis holdbarhedsdato måske blev overskredet i 1842:

“Providence has given to our people the choice of their rulers. And it is the duty as well as the privilege and interest, of a Christian nation to select and prefer Christians for their rulers.”

Igen tager Chucky turen tilbage i tiden, hvor man brændte hekse på bålet, henrettede folk på torvet og dræbte røde indianere.

I samme klumme nævner han “The Local Law Enforcement Hate Crimes Prevention Act”, som sætter hårdt ind mod hate crimes.

Denne lov er Chuck Norris dybt imod! Han nævner ikke et eneste positivt aspekt fra loven, men holder udelukkende fokus på, at lille Chucky ikke kan få lov til at udtale sig mod “uhyrligheder” som homoseksualitet og transseksualitet pga. loven.

At Chucky har misforstået loven er så en anden ting, da loven angiver følgende:

“Nothing in this Act shall be constructed to prohibit any expressive conduct protected from legal prohibition by, or any activities protected by the free speech or free exercise clauses of, the First Amendment to the Constitution.”

Nærlæsning er din ven Chucky!

Mine sidste beviser er visuelle og auditive i form af et par YouTube-videoer, hvor Chucky for alvor brillierer.

I den første video taler han og hans bedårende hjernevaskede kone med den sindsforvirrede TV-prædikant Pat Robertson, som er højt på sindssygeranglisten ved siden af Chuck, Glenn og Rush!

I denne anden video lukker Chucky ævl ud, men det gør han så ofte, at han sikkert bliver ignoreret.

Jeg har vel en gang for alle fastslået, at Chuck Norris som idol ikke holder vand!

Richard Dean Anderson aka MacGyver på den anden side holder 100 %-

Das Zimmer direkte fra en verden, hvor en religiøs psykopat har opnået stjernestatus, mens stakkels MacGyver kun har opnået en rolle i Stargate SG1.

How You Like Me Now? We Fucking Love Ya’!

'The Heavy' on stage

Da The Heavy den 19. januar indtog scenen i Ed Sullivan Theater i New York, havde vært på The Late Show, David Letterman, sandsynligvis ingen anelse om, hvem pokker de var.

Men da The Heavy havde opført deres fantastiske tune How you like me now?, var Letterman hurtigt ude af starthullerne for at vise sin begejstring for især den karismatiske forsanger, Kelvin Swaby.

Og til alles overraskelse bad Letterman sine engelske gæster om et ekstranummer, hvilket ikke er sket for andre bands i Late Shows’ 16-årige historie(!)

Da en kammerat sendte videoen af The Heavys Letterman-optræden over Facebook, var jeg da også lige så forundret, som bandets trommeslager, Chris Ellul, virkede til at være, da Letterman bad om ekstranummeret.

Min kammerat havde yderligere opsnuset, at The Heavy rent faktisk snart indfandt sig på Studenterhuset her i Dobbelt A, hvilket naturligvis gav mig blod på tanden.

Og ikke nok med, at The Heavy snart skulle glæde Aalborg-publikummet med deres sprøde soul-inspirerede toner; nej, billetterne havde den nette pris af en sølle halvtreller, hvilket selvfølgelig gav en SU-studerende, som undertegnede, julelys i øjnene.

Billetterne blev straks bestilt, og i går (den 12. feb.red) ved 21-tiden begik en flok kammerater og jeg os ned mod Studenterhuset med halv-høje forventninger i bagagen.

Da vi ankom, var vi de første på stedet(!), hvilket vi dog ikke lod os anfægte af og efter at have lagt vores jakker, gik vi naturligvis i baren for at nyde en forfriskning i form af en iskold Carls Special.

Lidt efter lidt begyndte nye forventningsfulde gæster langsomt at sive ind i lokalet, og vi kunne bittert erfare, trods vores tidlige ankomst, at vi havde misset muligheden for at stå ved en af de opsatte tønder ved scenen, hvor vi snildt kunne have stillet vores drikkevarer.

Men det lod vi os dog ikke gå på af særlig længe, for mens vi stod og bevægede os lidt til den lettere excentriske, men glimrende, DJ Søren L’s knasende 60′er-rytmer, begyndte forsanger Swaby pludselig at bevæge sig rundt blandt publikum, som om han ledte efter remedier til den forestående koncert.

Dette skulle dog ikke være første gang, Swaby bevægede sig rundt blandt publikum, men mere om det senere…

Swaby going at it

Da Swaby og The Heavy indtog scenen, var der for alvor dømt fest og glade dage med numre som den svingende bluesballade Sixteen, den hårdtrockende No Time, reggaeansporede Cause For Alarm og de silkebløde toner fra Long Way From Home.

Selve rækkefølgen af numrene tør jeg ikke prøve at angive, da jeg var grebet så meget af forsanger Swabys hypnotiske evner til at få involveret publikum i deres überfede sanghæfte, at fokus var andetsteds.

Gæsterne helt i front fik hele oplevelsen med bl.a. i form af store fede sveddråber fra forsanger Swaby, der i Studenterhusets 100 grader celcius ikke kunne undgå andet end at pivsvede med hans energiske hoppen på scenen.

Under nummeret Girl, fra deres første LP Great Vengeance and Furious Fire, var det så kvindernes tur til at være i centrum, og Swaby fik da bestemt charmeret sig ind hos et par lyshårede kvinder i front, som han i resten af koncerten også havde et godt øje til uden dog at nedprioritere resten af publikum.

På scenen virkede det til, at Swaby og resten af holdet morede sig gevaldigt under hele forestillingen, og humøret smittede af på publikum, hvilket også kunne ses på undertegnedes lalleglade smil gennem hele koncerten.

Og da vi kom til the grand finale, smed The Heavy naturligvis deres megahit på bordet i form af førnævnte How you like me now?, hvor Swaby pludselig midt i verset sprang med fødderne først ned blandt publikum til folks store forbløffelse.

Swaby fortsatte sangen blandt masserne, mens alle omkring den eminente sanger var ellevilde af begejstring, og sikke et punktum for en absolut superb koncert ud over det sædvanlige samt to glimrende ekstranumre, som bands på Studenterhuset ellers ikke har for vane at opføre.

How you like me now?

Efter showet valfartede folk mod udgangen for at trække frisk luft i den råkolde danske isvinter, da Studenterhusets brændeovn havde lunet godt i flere timer.

Det tog dog ikke lang tid før ens hænder var tæt på at fryse til is under polarforholdene, og vi søgte igen indenfor for at få en forfriskning i baren, hvilket hurtigt skulle vise sig at være en fremragende ide.

For ikke længe efter at have bestilt en omgang Carlsberg-fadøl, kom Swaby pludselig forbi og hilste på os, hvorefter jeg følte mig en smule starstruck.

Her begyndte han at skrive autografer lige ved siden af baren, mens Ellul, guitarist Dan Taylor og bassist Spencer Page hurtigt stødte til deres forsanger.

Det benyttede vi naturligvis til at smalltalke med bandet samt få deres autografer efter at have erhvervet en kopi af deres eminente album The House That Dirt Built (Buy it, its gooooood!).

Forsanger Swaby gjorde sig bemærket med at underskrive alle autografer med forskellige stilarter, mens bassist Page henrykt forsøgte at pådutte bloggens forfatter en hættetrøje, hvilket gav brede smil omkring det aflange bord.

Generelt virkede alle fire bandmedlemmer jordbundne og imødekommende, og de tog sig alle god tid med hver enkel fan, som er et prædikat jeg gerne vil udråbe mig selv som, efter at have overværet den bedste live-koncert i mit liv plus efterfølgende autografseance.

The Heavy er helt sikkert mere end pengene værd, hvis det hænder, at de igen kommer forbi lille forfrosne Danmark, og halvtrelleren for koncerten var de bedste halvtreds kroner, jeg nogensinde har givet ud.

“How you like me now?” – We fucking love ya’!

Das Zimmer direkte fra Studenterhuset i 200 graders varme!