Mål var der ikke mange af...
Okay, overskriften lyver måske en lille smule, men ikke desto mindre handler dette indlæg om mit liv som fodboldspiller i en sæson for Vindblæs BK’s drenge hold tilbage for omkring 10 år siden.
Jeg var 17 år gammel og var dermed kvalificeret som ‘Junior’, men i realiteten spillede jeg med knøse, der var 4-5 år yngre end mig selv, fordi ‘talentmassen’ hos juniorerne gjorde, at det var sværere at komme på holdet for en teknisk svag forsvarskolos som undertegnede.
Dette betød, at jeg formodentlig var den ældste spiller til at repræsentere et drengehold nogensinde in the world of sports og med mine 1.80-81 cm var jeg sandsynligvis også den højeste!
Min granfætter og forsvarsmakker, som var et par år yngre end undertegnede, havde også fået dispensation til at spille for Drenge-holdet og han kunne notere sig som den andenhøjeste i ligaen, hvilket gjorde det centrale forsvar for Vindblæs BK ganske skræmmende (i hvert fald i udseende).
Men det var formodentlig også det eneste frygtindgydende ved holdet….
Vores keeper var nu ganske udmærket, men trak dog tit med skader, hvilket gjorde, at en halv-tung afløser måtte agere ankermand, hvilket ikke var til vores fordel.
Når man nu har en andenkeeper, der helst ikke smider sig for at redde modstanderens forsøg, er det jo svært at vinde fodboldkampe….
Vores højreback var en ganske velpolstret pige, som skulle stå over for hurtige og ‘teknisk dygtige’ wings, hvilket fik hende til at tabe pusten kort inde i kampene!
Venstrebacken havde også et par kilo på bagen og havde samme problemer med de hurtige modstandere, hvilket gjorde at det høje centrale forsvar måtte søge ud i siderne for at lukke af for kantspillerne….
Dette efterlod jo et kæmpemæssigt hul i det centrale forsvar og det var derfor ganske let for modstanderne at komme til gigantiske chancer eftersom ingen dækkede angriberne op…..
På midtbanen så det ikke specielt bedre ud!
Vores defensive midtbane havde en IQ på omkring de 14 og i flere tilfælde satte han sig ned for at plukke blomster midt på banen….
Da hans egen far for en kort stund var træner blev sønnen gudskelov sat af holdet, hvilket jo beviser, at han måske ikke var den nye John Sivebæk…
Vores venstrekant var en hurtig og teknisk dygtig fætter, der i teorien var en ganske habil wing….
Men teori og virkelighed differencierer sig fra hinanden og da han kun vejede omkring de 30 kilo, resulterede en skuldertackling fra modstanderen i, at vores wing røg ud af banen og ind i de nærliggende buske…
På den anden wing rendte en ganske temperamentsfuld spiller rundt med ben som en stork (Ligesom undertegnede) samt fart som en halt gazelle og det resulterede ikke i de helt store gennembrud fra den kant heller.
Som afløser for disse havde vi Frank….
Frank var en af de spillere, som hurtigt gik i panik…
Hvis man sagde noget til Frank, gik han som regel i sort og skød bolden ud over sidelinjen…
Frank burde sikkert have kastet sig over noget mere simpelt som eventuelt stangtennis eller kortspillet ‘Krig’…
På den offensive midtbane havde vi en ganske udmærket dribler, som til tider kreerede chancer for frontløberne, men også havde en mani med at drible rundt i ring…
Som det mest kreative indslag løb en teknisk stærk sjællænder rundt i en ganske fri rolle og da medspillerne i de fleste tilfælde var inhabile, endte det som regel med, at han tog tingene i egen hånd og afdriblede modstanderne så godt han kunne.
Vores angrebses havde modsat mig fået dispensation pga. hans unge alder og det var desværre ikke altid, han var til rådighed, men når han var, hændte det da, at han scorede et par kasser.
Og kasser havde vi i den grad brug for….
I løbet af den sæson jeg spillede for Vindblæs Drenge-holdet, vandt vi to kampe…
Den ene fordi det andet hold ikke dukkede op, mens den anden var en meriterende udebanesejr på 1-0 over Farsø, hvilket stadig står solidt indprintet i hukommelsen, da der var langt mellem succesoplevelserne….
Men ser man bort fra alle nederlagene, var det nu et ganske sjovt år, hvor jeg for en gangs skyld i min fodboldkarriere følte mig som en profil…
Das Zimmer direkte fra fodboldbanen blandt motorikspassere og mælkebøtter…
Skrevet af daszimmer 
