Ja, fitness ER den rene badeferie….
Fitness er jo det helt store i disse fokus-på-sundhed tider, og folk valfarter til fitness-centre som deres liv afhænger af det (Hvilket naturligvis også er tilfældet hos visse personer)…
For et halvt år siden sprang jeg også med på vognen, og meldte mig ind i Fitness World, så jeg kunne vokse mig stor og stærk… (Hvilket ikke er sket….)!
Mine to disciple Mads og Toby fulgte mig ind af fitness-verdenens magiske døre, men har nu begge meldt sig ud grundet så forskellige omstændigheder som Island og karate…!
Så nu er jeg den sidste musketer, selvom D’Artagnan, i form af Gaxe, nu har indmeldt sig til spinning og svedeture i stor stil!
Jeg bliver dog efterhånden betegnet som et passivt medlem hos fitness-kæderne, da min entutiasme for at træne fader ud i længere perioder.
Det skete med mit fitness-abonnement i Fitness dk, i Equinox og nu også i Fitness World, hvor jeg for første gang i halvanden måned var nede at træne i går…
Så i stedet for at donere penge til velgørende formål, er jeg en velvillig bidragsyder til de kapitalistiske fitness-virksomheder! (Jeg vil dog påpege, jeg også er medlem af Dyrenes Beskyttelse!)…
Det er da i hvert fald det, man kalder fitness på den lette måde!
Das Zimmer direkte fra Fintness World blandt steroidebrød og stramme røvballer!

Skrevet af daszimmer
Skrevet af daszimmer 
Skrevet af daszimmer 



