Klokken slår 12 og nyhederne afløser Leona Lewis-rytmer i ALBA radioen fra midten i halvfemserne…
Der har ikke været en kunde i præcis 37 minutter og 35 sekunder…
Jeg kigger på uret: “6½ time, 6½ time, 6½ time tilbage”, gentages der inde i mit hoved…
Det begynder langsomt, men smertefuldt, at dunke i skallen jo mere, jeg tænker over det…
“Jeg er min egen værste fjende”, tænker jeg, mens jeg gennemroder skabene efter en en panodil..
Jeg finder ingen, og stiller mig ud i butikken igen ledsaget af et dybt suk..
Udenfor snegler trafikken sig afsted, og det ser ud til, alle undgår indfaldsvejen til butikken, som jeg har fornøjelsen af at repræsentere denne gudsbenådede tirsdag…
“Jeg kunne jo feje… Nej, det har jeg gjort… Hvad med at gøre lidt rent? Nope, det blev jeg færdig med i går..”
En midaldrende kvinde popper hovedet frem nede i døren.. Hun ligner mest af alt et levn fra 70′erne: “Undskyld, sælger i cigaretter?”, spørger hun med sin hæse stemme, som er hun allerede ved at udvikle kræft i halsen..
“Nej, det gør vi ikke”, svarer jeg, hvorefter hun bevæger sig videre på sin cigaret-mission..
“Hvorfor pokker kommer der altid tåber ind og spørger efter cigaretter!? Der sgu da en grøntbutik, jeg står i!!”, mumler jeg uden nogen tilhørere til stede…
Jeg bevæger mig stille udenfor butikken, men her er ligeså dødt som til en Lis Sørensen koncert…
Jeg roder frugten lidt igennem, og tager et kig ud over parkeringspladsen..
En lille pekingeser lunter forbi sammen med sin ejer, en køn ung pige først i tyverne…
De er tæt på at blive løbet ned af en ældre herre i jakkesæt, som desperat (og forgæves) forsøger at nå toget, inden der bliver fløjtet til afgang på perronen..
Jeg kigger lidt disillusioneret ud i luften og vader dvask ind i butikken igen, hvorefter jeg igen indtager min vante plads bag desken…
Klokken rammer 12.10…
“6 timer og 20 minutter, 6 timer og tyve minutter, 6 timer og tyve minutter igen”, tænker jeg, hvorefter mit hoved begynder at dunke…
Das Zimmer direkte fra grøntbutikken blandt kedsomhed og rastløshed…
juli 22, 2008 kl. 10:31 pm |
Ja det kan sgu mærkes at det er ferietid… Nada kunder! Godt jeg har aviserne og min iPod til at kurere min kedsomhed
Overvej at spørge din chef om det ikke kunne være en god idé at sælge cigaretter
juli 23, 2008 kl. 12:08 pm |
Det er jo et etisk spørgsmål… Kan vi sælge cigaretter og frugt på samme tid… Måske, men i så fald mister vi en smule troværdighed, vil jeg mene…
Ja, jeg kan jo ikke bare sidde og fede den, fordi min chef kan dukke op på alle tidspunkter, og han mener, at der er nok at lave i en grøntbutik som vores… Sådan en dumbass… Der er jo ikke en skid at lave, når man har klaret alle dagens opgaver…
juli 24, 2008 kl. 8:33 pm |
Fuck etik… It’s all about the dough!!!!! Worse things have happened…