Sviner Direkte Fra Østblokken..

Det er en forholdsvis stille lørdag eftermiddag på mit arbejde, og jeg står og slapper af… Jeg hører en østeuropæisk kvinde råbe noget udefra fortovet…

Jeg råber tilbage: “Hvaffor noget?”, og kvinden råber igen noget uforståeligt med ordet “kort”… “Øhhh, hvad”, siger jeg til hende… “Har i kort?”, spørger hun så, hvorefter jeg naturligvis tænker på takkekort, som vi rent faktisk har… “Ja, vi har kort”, siger jeg til hende…

Hun ryster på hovedet, mens hun spærrer døren for to andre kunder… “Forstår du ikke?”, råber hun irriteret, hvorefter hun siger: “VISA”… “Nåå, ja vi har kort”, siger jeg, og peger mod dankortautomaten… “For pokker, han ikke forstå, hvad jeg siger”, vrisser hun…

En af de andre kunder bag hende udbryder så noget i denne retning: “Jo, han forstår godt, hvad du siger, og han har svaret på dit spørgsmål”… “Okay”, siger hun og begynder at lede efter blomster…

Jeg ryster lidt på hovedet af hendes løjerlige adfærd, og vender tilbage til min afslappede tilstand… Ti minutter senere kommer hun ind i butikken, hvorefter hun igen råber til mig: “Kan ude om semmeren?”… Jeg står lidt og kigger mærkeligt på hende… “Hvaffor noget??”..

Hun bliver igen irriteret, og siger: “Kan semmeren ude?” “Øhhh, jeg er ikke sikker på, hvad det er du mener”, siger jeg, hvorefter hun henvender sig til en anden kunde med det samme spørgsmål.. Kunden forstår heller ikke en døjt af, hvad hun siger, hvorefter hun bliver sur…

Hun gentager, hvad hun har sagt, og peger så nu på blomsten… “Arhh, så du spørger om den kan stå ude om sommeren?”, “Ja”, siger hun irriteret, hvorefter hun buldrer op til kassen… “Jeg ikk forsto, hvorfor i ikke forstå dansk… Jeg tale dansk fo fanden”, siger hun vredt til både den anden kunde og mig…

“Der er sgu ingen grund til at blive ubehøvlet”, siger jeg til hende, hvorefter hun bare bliver mere sur… Den anden kunde prøver at forklare hende, at hendes accent er svær at forstå, men hun vil ikke høre: “Jeg gå på Aalborg Universitet, og jeg få 11 i dansk”… “Jamen, det var da flot, men din accent er stadig svær at forstå”, siger den anden kunde pædagogisk…

Jeg propper den russiske dames engelske pelargonie ned i en pose, hvorefter hun går mod udgangen… Den anden kunde vender sig mod mig, og vi ryster begge på hovedet af den meget grove dame… “Det kan godt være, at vi ikke forstod hende, men vi har jo heller aldrig fået 11 i dansk. Men vi har da klaret os fint hidtil”, siger kunden og bryder ud i et smil, og grinende kan jeg kun give hende ret…

Jeg har aldrig oplevet noget lignende i grøntbutikken og det er da ikke hver dag, man får en sviner direkte fra Østblokken…

Das Zimmer direkte fra desken blandt skøre ukrainere og kultursammenstød!

Øhmmm…. Hva Skal Jeg Sige?

Huh???…. Nej, Duh!

Nu hvor eksamen er overstået, er det som om, at mit veludviklede hjernecenter har slået totalt fra og mistet enhver form for kreativitet…

Jeg håber dog, at det kun er den del af centralnervesystemet, der bliver koblet fra… Jeg kan da stadig styre mine arme og ben, og det er da lykkedes mig et par gange at åbne en mælk, med skruelåg vel og mærke…

Men kreativiteten er lige røget sig en tur, og for at bruge en særdeles udtjent linje i danske reklamer: “Hva skal jeg sige?”

Das Zimmer direkte fra sofaen blandt….. Øhmmmm….

Well Hello There Jane Smith

“Are you Jane Smith?”

“Who is Jane Smith?”

Det spørgsmål stiller mange millioner mennesker hvert år…

Hun er lige kommet til fra en ny by, og hun har ved et tilfælde set netop dit billede, og syntes du er mega lækker…

Jeg forestiller mig, at Jane Smith er 23 år, 1.80 cm, blond, har brune øjne og verdens længste ben…

Eller også er hun en 34-årig mand, 1.65 cm høj, blond, har brune øjne og vejer nok 69 kilo for meget…

Jane Smith har en mailadresse, der lyder jane85smith@gmail.com, og hun er nok mere i nærheden af herren ovenover end den først beskrevne blondine.

Jeg modtog beskeden her den anden dag, og bestemte mig for lige at google email-adressen, da den var mere suspekt end en hash-handel på Christiania…

Og det viser sig, at jeg er langt fra den eneste, der har modtaget denne mistænksomme mail, og jeg morede mig da fyrsteligt over de forskellige beskrivelser af den charmerende Jane Smith.

Men Jane Smith har altså aldrig set dit billede, og hun er højst sandsynligt en ondsindet virus, som bare vil overtage din computer!

Bare lige en lille anekdote fra min brevkasse…

Das Zimmer direkte fra hotmail blandt mails og spam!

At Blive Bortdømt

Man rejser sig fra stolen ude på gangen…

Går de ti nervøse skridt hen til døren…

Smiler lidt akavet til censor og vejleder…

Sætter sig i den varme stol og afventer…

Afventer…

Vejleder læner sig fremad, og begynder at tale…

“…du får fire…”

Jeg sidder lidt og gengiver seancen inde i mit hoved…

“Sagde hun lige, at jeg fik et lousy firetal…”

Vejleder taler videre…

Jeg sidder og nikker, men hører ikke et ord…

Dybt inde i mit sind er jeg på vej ud af døren…

Vejleder læner sig tilbage, og jeg opfatter, at de er klar til at sende mig videre i systemet…

Jeg rejser mig og går mod døren…

I min distræte tilstand fornemmer jeg ikke rigtigt tingene omkring mig…

Jeg siger så til mig selv, at jeg nok skal huske min bærbare og alle mine ting…

Et lidt akavet øjeblik opstår, da jeg står og fumler med min computer, der er placeret foran censor…

Jeg forlader endelig lokalet…

Spændingen står malet i mine venners ansigter…

Som den første fra gruppen, der er oppe, er de spændte på resultatet…

Skuffelsen lyser ud af mig, som en projektør…

Jeg mumler seks gloser: “Det gik ikke alt for godt”, hvorefter jeg slukøret sætter mig på den blå kontorstol…

Efter en indsats, som jeg, mildt sagt, vil kalde helhjertet, blev resultatet et sølle firetal…

Heh…

Vejleder fortalte os inden vi afleverede, at vi havde lavet et godt projekt, og at vi ikke skulle frygte noget til eksamen…

…Og da man kommer derind sidder hun og giver meget upræcist kritik af projektet…

Sådan en dum uduelig gimpe…!

Måske burde jeg have set skriften på væggen, da hun let og elegant sprang over en del feedback til vores vejledermøder…

Som om hun ikke havde læst opgaven…

Og jeg mener stadig vi havde lavet en opgave, der havde fortjent mere!

Jeg er vred, bitter, skuffet og står uforstående tilbage med en karakter, man ikke kan bruge til en hujende fis… 

Møg semester og et møg projekt…

Das Zimmer direkte fra hjemmet blandt skuffelse og irritation…

Eksamensoplæg

“Argggghhhh…..”

Lidt stille på bloggen endnu engang, og det er jo fordi, jeg har en lille eksamen coming up denne torsdag.. BE THERE…

Men til sådan eksamen skal man jo forberede et oplæg som bunder i helt ny information, der ikke er beskrevet i projektet… Fedt…

Det tog mig en hel del tid bare at finde på noget bare nogenlunde relevant indhold, og da jeg nu har sammensat skidtet, prøvede jeg for et par minutter siden at opføre oplægget for min usynlige ven Bent Ole…

Oplægget gik langt ud over den fem minutters grænse, som en eller anden brilliant dumbass oppe i hierarkiet har bestemt er maximum…

Men hvor godt kan et oplæg hænge sammen, når det kun er på fem minutter, hvis man skal have mast alt relevant information ind i det korte tidsrum…?

Nu skal jeg i gang med at beskære oplægget, og er derfor nødt til at udelukke visse oplysninger, som i høj grad vedrører de informationer, jeg formidler…!

“Fedt”……….

Sådan noget ufuldstændigt og rodet fis….

Das Zimmer direkte fra den bærbare blandt tidspres og en virtuel skraldespand…

Til Alle Jer Fodboldgale Ungkarle

“Hvor fanden er Danmark henne???”

I morgen går det løs i Schweiz og Østrig til EM 2008, og i den forbindelse er jeg gået i gang med en lille optakt til slutrunden, hvor jeg går igennem de forskellige grupper. Dette kan tjekkes ud på følgende link:

http://fulhamfootballclub.wordpress.com/

Håber i vil give jeres besyv med… Glæder mig som en lille dreng til en god gang fodbold i flimmeren!

Das Zimmer direkte fra grønsværen blandt optakt og spænding

 

Besøg Fra DDR

Fuck, fuck, fuck, fuck!!!

Jeg står og taler i telefon med en af de gamle, da det ringer på døren…

Jeg går mod døren, mens jeg stadig taler i telefon… Kigger ud af peeping hullet, hvor der står en ældre herre ude…

Uforvarende lukker jeg døren op, da det jo kan være Kenneths fatter, der vil et eller andet, men nej nej!!

Det er en fucking gestapo mand aka. DR licensopkræver, der vil høre om jeg har nogle licenspligtige apparater….

Jeg undviger de første hurtige spørgsmål, mens den gamle stadig taler i telefonen, men jeg er tydeligt forvirret af den krævende multitasking, som jeg har rodet mig ud i….

DDR-tåben kan jo se, jeg har en mobiltelefon, så han begynder straks at skrive mig ned på sin lille lyserøde blodseddel…

“Fedt”, tænker jeg, hvorefter han spørger om jeg ikke vidste, at man skulle betale licens for mobiltelefoner… Jeg svarer forvirret: “Øhh, nej”, hvorefter han spørger hvor lang tid jeg har haft den! “Øhh, det ved jeg virkelig ikke”, svarer jeg, mens den gamle også er en smule rundt på gulvet i den anden ende af telefonen..

Jeg smækker døren, og mit hoved syder af vrede… “Forbandede brugerbetalingssamfund”, råber jeg, hvorefter jeg straks går ind for at lede efter en afmeldingsblanket på nettet…

Jeg har simpelthen ikke tænkt mig at betale en øre til deres Titanic! Nej, når opkrævningen kommer afmelder jeg mig, og så lukker jeg aldrig op for en ukendt mand igen medmindre han ligner en fra Post Danmark…

For helvede…

Das Zimmer direkte fra hjemmets fire vægge blandt DDR folk og brugerbetaling til en synkende skude…

Rapport Fra Et Sted I Dobbelt A – Del 3 – Special Report

Das Zimmer i Russell Crowe Dress og Anders “Heath Ledger” Roar:)

Mobilen ringede hjerteskærende tidligt… Faktisk så tidligt, at jeg slet ikke vidste, om der var lyst på det tidspunkt… Men lyst var der, og det var en dag til celebration, som Kool & The Gang formodentlig ville have udtrykt det…

Det var dagen for årets Karneval i Aalborg, og jeg var af den grund overraskende frisk på trods af mine knap fem timers søvn og de resterende tømmermænd fra afleveringsfesten torsdag…

Gunslinger kostumet blev fundet frem, og jeg sagde til mig selv, at det formodentlig blev møg varmt i den sorte frakke, jeg havde fundet frem til anledningen..

Men hvad fanden… Der er jo kun karneval en gang om året…

Efter at have gjort mig nogenlunde klar, Russell Crowe Style, kom sherif Toby, aka Jake Gyllenhal, og hentede mig, hvorefter vi søgte over mod Mads og Martin, hvor vi var en ti stykker forsamlet..

Derefter bevægede vi os mod Café Chic, hvor vi skulle have morgenmad og billige pilsnere… Synet i Aalborg denne morgen ville formodentlig få turister til at tvivle på, om danskerne nu også var et fornuftigt folkefærd…

Fremme på Café Chic fik vi ladet op på rundstykker, shots, cigarer og Carlsberg, og et par timer efter skulle vi til startstedet ved Haraldslund, hvor vi skulle lokalisere en brandbil med et diskotek ovenpå!..!

Vi kæmpede os frem blandt feer, beduiner, politikvinder og flere feer, men kunne ikke spotte brandbilen… Så omkring Sct. Joseph besluttede vi os for at vente på brandbilen…

Efter omkring 45 minutter og utallige øl senere skulle vi altså ind i optoget, og vi blandede os med mængden uden at have set skyggen af brandbilen…

Bare 400 meter længere nede af vejen, lykkedes det mig allerede første gang at forsvinde fra de andre… Great!! Så skulle mobilos tages i brug, og efter omkring tyve minutters ringen fik jeg endelig kontakt til flere fra selskabet…

“Vi står ved West End”, skrattede Roars stemme i den anden ende af røret, hvorefter jeg kiggede mig omkring, da jeg var fuldstændigt det samme sted…

Efter at have lokaliseret resterne af selskabet plus et par nye rekrutter i Bach, Asbjørn og Andreas, havde vi nu mistet alt kontakt til resten af drengerne…

Vi stod lidt og analyserede på situationen, og pludselig var hele optoget gået forbi os… Vi var nu blandt de sørgelige rester og begyndte at halse efter optogets hale…

Den menneskelige badering Asbjørn forsvandt så pludseligt, og vi var nu kun 5 tilbage… Derefter forsvandt en efter en, og det endte med Toby og jeg var de eneste tilbage (Efter hvad jeg kan huske!)…

Derefter er hukommelsen lidt hullet, men jeg endte i hvert fald karnevallet ved 20 tiden efter at have chillet lidt oppe ved Asbjørn sammen med en masse randrusianere!

Næste år håber jeg dog vi holder bedre sammen på tropperne, da det trods alt er lidt sjovere at være flere samlet…

Das Zimmer direkte fra karneval i Aalborg blandt inflation i feer og Star Wars krigere…

Doven I Sommervarmen

Okay okay, der har ikke været mange updates her på det seneste…

Efter endt projekt har jeg generelt bare været en doven satan med hang til øl, tv og afslapning (Samt lidt udendørs aktiviteter)…

Ja, og jeg fortjener det efter et langt udmattende projekt!!

Men nu er jeg tilbage… Stronger than ever… Dog skal jeg i gang med eksamensforberedelse, så mit comeback på blogscenen er måske en smule kortvarigt…

See you on the flipside!

Das Zimmer direkte fra vindueskarmen blandt kvidrende fugle og toner af Maria Callas