“TESTING, TESTING”
Vi skriver 1998, og lille jeg går i 9. klasse på Bakkeskolen i Løgstør omegn…
Her får jeg chancen for at komme i ulønnet praktik på den højtprofilerede Midtfjord Radio, hvilket jeg gladeligt accepterer, da mit håb om at komme ud på ANR er forsvundet i tågen…
Så jeg står op ganske tidligt en mandag morgen, og tager bussen til Løgstør, hvorefter jeg vader ned til Købmagergade 14, hvor en lille dør og et endnu mindre skilt indikerer, at her ligger Midtfjord Radio altså.
Inden for i varmen sidder en af de frivillige kræfter på radioen, i skikkelse af Aase Graversen, som venligt tager imod mig, hvorefter hun viser mig rundt på den lille og hyggelige radiostation (Radiostationernes pendant til Craven Cottage om man vil).
Jeg får små opgaver i løbet af de par dage, hvor jeg har min daglige gang i Købmagergade, men den største udfordring kommer, da Aase oplyser mig, at jeg kan få mit eget lille radioprogram…
“Nice, endelig kan jeg mænge mig med de rige og de kendte”, tænker den lille naive bondeknægt fra Skarp Salling, mens han sætter sig til rette i den varme stol…
Aase lærer mig lidt om funktionerne, hvorefter jeg er klar til at rocke og rulle i æteren… Nu skal det så siges, at Midtfjord Radios demografiske målgruppe måske hellere lytter til Bjørn & Okay end til gode gamle Southern Rock rytmer fra Creedence Clearwater Revival eller nye poprytmer fra Leona Lewis…
Men som en vis mand engang sagde: “Det er godt med lidt variation”, og det er jo så sandt, som det er sagt…
Det første program blev ikke den helt store succes, men det var jo også mit første forsøg… Senere på ugen blev jeg inviteret ind som “guest-star” hos en af de regulære DJ’s Herbert Fischer, hvor vi skiftedes til at vælge sange, hvilket var ganske morsomt…
Men i hvert fald var mine små optrædener nok til, at jeg blev tilbudt mit eget ugentlige show.. Nice!
“Hvad skal man kalde det?”, tænkte jeg…”…Jo, jeg har det: Kend Din Sko!”… Og resten er naturligvis historie… Fra den dag og et par år frem dukkede jeg frem i æteren en gang om ugen, hvilket egentlig var meget fedt for en 15-årig knægt…
Senere i processen fik jeg implementeret en medvært i form af min granfætter Jon, og så styrede vi ellers begivenhederne i hvert fald en time om ugen…
Godt nok fik vi et par klager over vulgært sprog samt nogle mistroiske blikke fra ældre frivillige, men Aase virkede fint tilfreds med os, og jo mere radiotid vi fik under bæltet, jo mere rutinerede blev vi…
Vi oprettede endda en lille briefcase, hvor vi tilføjede ideér og deslige, som vi så relancerede i bedste sendetid i Løgstør og omegn (Faktisk kan man tage en okay Midtfjord Radio her i Dobbelt A)!…
Musikken bestod af det vi nu kunne finde i vores egen musiksamling og alt det, som ikke var dansktop i musikkartoteket hos Midtfjord Radio!
Det er en tid jeg tænker tilbage på med glæde, og nogengange ville jeg da ønske, jeg stadig var Das Zimmer fra det prisvindende “Kend Din Sko”.
Das Zimmer direkte fra nostalgiens landevej blandt cd’er og plader
