The Nightmare That Is Vista!

Det “Storslåede” Vista
Det ringer på døren, og jeg forlader for en stund tv-kigningen, hvorefter jeg, forventningsfyldt, spæner hen til døren..
“Endelig”, tænker jeg, mens jeg prøver at dirke låsen op…
Ude på trappesatsen rammer et skarpt hvidt lys mine øjne… “Er det Messias?”, spørger jeg… “Nej, jeg er fra Schecker og her er din computer”… “Endnu bedre”, svarer jeg..
Jeg river indpakningen af min nye gejlede Dell Inspiron 1720 med design, der skyder de latterlige macbooks ned i serie 5…
De fine linjer, det mørke og mystiske design, den skarpe skærm og den lysløse opstart forstærker bare mit fine indtryk af dette powerhouse af en maskine..
Windows Vista åbner sig som en helt ny verden for mig, og chassiset er da også ufatteligt smukt set udefra…
Men så stopper det positive indtryk også der…
For herefter begyndte problemerne at hagle ned over mig, som var jeg Jeppe Koefod i en skolegård…
Fejl på fejl popper op gang på gang, og jeg er ved at rive mit tykke hår op ved de sarte hårrødder…
“Okay, nu kan det fandme være nok”, sagde jeg til mig selv efter seks timers indædt irritation, hvorefter jeg fandt XP-cd’en frem…
Her ramte jeg så en ny forhindring (Følte mig lidt som en Minardi-kører på det her tidspunkt), da XP kun kunne finde en harddisk…
“Weird…”, tænkte jeg, “…men det må jo være den, da den har 500 gb”… Så jeg begyndte ivrigt at installere XP på den synlige harddisk, og så lænede jeg mig ellers tilbage for at se Letterman…
Da XP så var færdig med at installere, sker der ikke noget som helst, og pludselig kommer “Blue Screen Of Death” frem!!!
“NOOOOOOOOOOO”, råber jeg, mens jeg oplever en svedetur, som var jeg ved at bestige Tourmalet på cykel…. Jeg genstarter forsigtigt og sidder med fingrene krydsede helt ned til knoglerne…
Heldigvis dukker der et windows logo op, men det er stadig freaking Vista… Det viser sig så, at jeg har lagt XP ind på min bærbare harddisk, som jeg har lånt af en af mine venner…
Under denne proces har jeg slettet alt, hvad der lå på harddisken, så det skal nok blive sjovt at levere den tilbage…!
Nå men tilbage til det primære problem: Nemlig at få min Dell Inspiron 1720 til at køre med Windows XP, hvilket åbenbart var et større problem!
Så startede jeg installationen forfra efter at have trukket USB-stikket ud til den bærbare harddisk, og der oplevede jeg så et nyt problem..
“Windows XP cannot find any hard drive….” What the fuck…. Af en eller anden grund kunne den nu ikke finde nogen harddisk overhovedet… “Super, hva gør jeg nu?”, spurgte jeg mig selv!
“Google er din ven”, sagde englen på min højre skulder, hvorefter jeg tændte den stationære og gik på World Wide Web…
Her fandt jeg nedenstående side efter et par døsige timer, som virkelig var ekstraordinær på alle punkter, da den ikke brugte nørdesprog til at forklare det hele, så os dødelige også fatter lidt:
Class act! Her fandt jeg en løsning på harddisk problemet, hvilket jeg ikke vil til at forklare her på siden (Følg linket ovenover)…
Herefter skulle der findes drivere rundt omkring på nettet, hvilket også krævede tålmodighed…
Men jeg fik da XP installeret, og kan nu i retroperspektiv se tilbage på en fuldført mission…
I hvert fald er jeg nu fri for “The Nightmare That Is Vista”….
Das Zimmer direkte fra Windows blandt XP og Vista..

maj 7, 2008 kl. 2:17 pm
Først og fremmest må jeg sige, at det er et godt indlæg Zimmer!
Men her lige et par tanker der strøg til mit hoved, imens jeg læste indlægget:
- Men at din nye supercomputer starter lysløst kan da ikke være positivt, eller…?
- Det er da altid et godt tegn, at installationsprogrammet til XP kan finde en harddisk, eller…?
Ej, ved godt hvad du mener, og jeg kender flere der har haft samme opfattelse af Vista, men som er blevet glade for det, efter de har givet det en chance. Når først du har sat Vista til at acceptere div. programmer, stopper detjo med at komme med fejlmeddelelser. Desuden skulle den nye servicepack til Vista gøre store underværker, ligesom diverse servicepacks har gjort det for XP.
Dælme surt, at du formaterede den forkerte harddisk… I nogle kredse, ville dette gå under betegnelsen “Rookie mistake”, men det kan jo ske for næsten alle…
Jeg glæder til at se dit vildyrskraftværk af en laptop! Bruger bare lige denne kommentar til at kompensere lidt for mine manglende blog-indlæg på http://thebach.wordpress.com/
maj 7, 2008 kl. 10:08 pm
Lysløst… Hva ævler du om min ven?
Glemte lige et par vigtige detaljer omkring harddisk problemet… Indlægget er opdateret med hensyn til det problem… Der kunne faktisk ikke findes en harddisk overhovedet, hvilket åbenbart er normalt på Dell computere!!
Vista er noget forbandet juks, og jeg sværger ved Windows XP, indtil der kommer en ny version af Windows…
maj 7, 2008 kl. 10:37 pm
Hehe! Kan du så ikke også lige rette “lysløst”?
Håber du finder dig godt til rette med computeren snarest, så den ka blive pumpet med lækkert projekt!