Sæt Søerne Fri

april 27, 2008

www.frigris.nu

En gris er i høj grad et af jordens mest misforståede væsner.

Folk opfatter dem som beskidte, ildelugtende, uintelligente og primitive, men intet er mere forkert…

Faktisk har grisen en højtudviklet intelligens, der svarer til et gennemsnitligt tre-årig menneskebarns mentale kapacitet. 

Eksperter har fundet ud af, at grise kan respondere til et givent navn, og at de godt kan lide, at lytte til musik, lege med fodbolde samt modtage massage!

Desuden er grise ganske nysgerrige dyr og de benytter enhver lejlighed til at gå på opdagelse blandt deres omgivelser.

Når de ikke er lukket inde i små klaustrofobiske bure, er grise sociale, legesyge og beskyttende væsner, som trives i større indhegninger, hvor de rent faktisk kan bevæge sig…

Hvad mange mennesker endvidere ikke ved, er at grise rent faktisk kan drømme, hvilket overraskede og forfærdede mig på samme tid…

Hvis de kan drømme, kan jeg slet ikke forestille mig, hvilke forfærdentlige traumer de bærer rundt på med henblik på de forhold, som de lever og bliver transporteret under..

Et andet forkert billede af grise, er at de er snavsede og beskidte dyr… Faktisk er grisen et ganske renligt dyr, som i de rette omgivelser helst undgår at besudle steder, hvor de sover og spiser…

Det er jo en smule svært at være forholdsvis renlig, når man har en kvadratmeter at bevæge sig på!

At ignorere grises velfærd er idiotisk og ondt.. Grise lever for det meste ikke særlig længe, og det er sgu da ikke for meget forlangt, at de har nogenlunde vilkår i den korte tid, de betræder planeten..

Så gå ind på www.frigris.nu og sæt din kradser!

Det koster ikke noget, det er hurtigt overstået og du er med til at lægge pres på regeringens dyrevelfærdspolitik!! Do It!

Das Zimmer direkte fra marken blandt løsgående grise og legesyge grislinger.