ZzzzzzZZZZzzz
Nu skal jeg ikke ud og nævne navne, da jeg er modstander af smædekampagner… MEN…. Vi har en hvis forelæser af udenlandsk nordisk herkomst, som simpelthen ikke er en kvalificeret underviser…
Jeg vil i det følgende prøve at gøre forelæseren så anonym som overhovedet muligt…
Det startede sådan set for et semester siden, da forelæseren først gjorde sit indtog i mit liv med et stor kirsebær på sin trøje… “Lidt weird”, tænkte jeg, men sjove personligheder har jo også sine særprægede kendetegn…
Men da forelæseren så begyndte at tale gik der et eller andet galt… Forelæseren fortalte lidt om sig selv, og om at h*n havde en Master-grad i Engelsk, og derfor ville undervise på engelsk, da dansk ikke var det foretrukne sprog i personens verden (Selvom h*n sikkert havde boet her i et halvt århundrede)…
Og lystigt ævlede forelæseren afsted om alt muligt på engelsk, som h*n havde opnået en master i…. Elendigt engelsk vel og mærke, og jeg sad og tænkte, om ikke universitetet skulle tjekke papirerne på forelæseren igen… Master min kongelige røde røv…
Jeg kom sådan set ikke til flere af forelæserens timer det semester, men det lød heller ikke til, at jeg gik glip af noget… Til dette semester har vi så fået personen igen, og jeg besluttede mig for, at give det en chance til…
“Blev jeg positivt overrasket?”, spørger du nok…. “Nej……………………………………….”, det gjorde jeg ikke… Tværtimod… Forelæseren mumler simpelthen så meget, og sproget er stadig svært at koncentrere sig om pga. sproglige fejl og en dødirriterende accent (Hvilket jo ikke er forelæserens skyld… Men det gør det jo ikke mindre pinefuldt…)..
Til en forelæsning for cirka halvanden uge siden kommer forelæseren ind, og pludselig skal vi rykke bordene, så de står i en hestesko…. Det her er vel og mærke Universitetet og ikke tredje klasse…. Pludselig dukker der fem nye studerende op i døren, og forelæseren fortryder sin hesteskoplan…
H*n mumler et eller andet og siger, at vi ikke behøver at flytte bordene alligevel… Så mumler h*n videre, og vi sidder sådan lidt og kigger forvirrede på hinanden… I pausen forsvandt dele af de studerende, deriblandt mig, og vi sværgede ikke at dukke op til flere af forelæserens timer…
I dag begik vi så den fejltagelse at dukke op til en af forelæserens timer alligevel…. Halvvejs ind i timen kiggede jeg rundt på mine medstuderende, og sikke en entutiasme jeg observerede… Min sidekammerat Asbjørn så fuld ud, mens Dennis sad lidt småkuldret til højre for mig… Længere over havde Roar gang i tegneblokken, mens Mads og Taz sad og legede med deres computere…
Jeg overvejede lidt at rejse mig og prikke til en halvdvask Nikoline, da hun så død ud, men jeg lod være, da jeg selv var i en døsig tilstand af træthed og sindssyge… Men da forelæseren blev afløst gik kvaliteten på forelæsningen mærkbart op… Fra at ligge i en tilstand af død og sygdom, løftede de studerende pludseligt hovederne, og en åbenbaring viste sig i form af den nye forelæser…
Forelæseren var egentlig på det jævne, men i forhold til vores nordiske ven, var det simpelthen af en anden verden…. Ind imellem kom der nogle små uforståelige gloser nede fra vores nordiske ven, men der var ikke mange, der fik fat i, hvad personen sagde..
Nu vil jeg mene, at jeg har brugt nok tid af mit dyrebare liv på den omtalte forelæser, og derfor sværger jeg nu ved Sleipners otte ben, at jeg aldrig nogensinde vil vise mig til disse timer igen…
Tak for te…
Das Zimmer direkte fra universitetet blandt omtågede medstuderende og jammerlig mumlende undervisning…
Skrevet af daszimmer 
