![]()
Jeg stod op denne morgen, og kiggede mig i spejlet…
Renderne under øjnene var ekstremt mørke, og jeg lignede mest af alt monsteret fra det danske kultfænomen ”Reptilicus”!
“Det ligner vist en fridag for Das Zimmer”, sagde jeg til mig selv, hvorefter beskeder indløb på min telefon, at undervisningen var aflyst… Superb!
Men jeg var stadig nødt til trække i tøjet og komme ud i den afskyelige friske luft med tilhørende bilos, da jeg skulle til gruppemøde med kultfænomenet og popbandet fra 80′erne Gruppe 8…
Efter at have kæmpet mig igennem flere timers intens gruppekonversering, var det nu på tide, at jeg tog hjem… Men nej, nej… Roar og Bach ledte Asbjørn og jeg i fordærv ved, med øl, at lokke os ud i noget primitivt sport, der hedder noget så spøjst som bowling…
Bowling.. Rul en kugle ned af en flad smal bane og ram nogle hvide bizart formede kegler…
Så klokken halv fire mødtes vi alle ved Seaport Bowling, og her begyndte de glade løjer…. Vi startede med at møde en meget charmerende og smilende ung dame (Egentlig var det en 67-årig sur gammel kælling), som fortalte os, at vi ikke kunne få studierabat, selvom vi var blevet lovet det i en tidligere telefonsamtale med centeret…
Efter en del diskussion måtte vi jo pay up, og derefter bestilte vi noget overpriced Tuborg øl i to kander…. Forestil jer at sætte tænderne i en superlækker pizza, og den smager af gnupis…. Så har i cirka vores billede af den øl, vi fik…
Asbjørn kiggede måbende på mig, da han smagte på øllen, hvorefter hans ansigt lavede mimik som fra en af de gamle stumfilm tilbage i 30′erne… Jeg saluterede, hvad jeg mente, var vores svar på det 21. århundredes Charlie Chaplin, hvorefter jeg også smagte gnupi… Øhhh øllet…
Min lever råbte til mig: “Hva fanden fodrer du mig med det for??? Er jeg ren luft for dig, dit umådeligt dovne svin!”… Ikke pænt sagt af min lever, så jeg drak videre af gnupiss… øhh øllet, som sikkert var importeret fra et u-land i stil med Tchad eller Botswana!
Så gik vi ellers i gang med bowling, og Apache Roar (Bette Roar havde taget sol dagen før, og var rød i hovedet som tomatsuppe) startede ud med en spare! Klasse!
Så var det mig på banen, og ved de første fem kast ramte jeg renden…. Men det var jo åbenbart meningen, at jeg skulle ramme keglerne… “Nååå, det skulle i da bare have sagt, hvorefter jeg ramte 3 kegler… SCORE!”..
Så begyndte banen at skabe sig som et lille barn i en sukkerrus, og vi måtte råbe på noget assistance til at fixe den… Dette var starten på et smukt venskab mellem os og banen…
Midt i det hele dukkede en sjetteklasse op og skulle spille bowling… “Great”, tænkte vi… “Bowling blandt dværge og tyndt øl”, bemærkede jeg, hvorefter banen igen gik i udu…
Og igen… Og igen…. Og igen… Nu kunne det fandme være nok, hvorefter vi skiftede bane efter lang tids frustration… Her lagde Asbjørn “The Bowling Ace” ud med en strike, hvorefter han gjorde et feminint hop, der mindede om noget fra Charlies Angles…
Derefter tørrede Asbjørn røv i vores kast gang på gang… Ydmygelsen var komplet, da han næsten fik en strike med ryggen til banen… I mellemtiden gik Bach og klagede over, at der var for glat, og at kuglen hele tiden gled ud pga., at han var for stærk… Vi andre mente bare, at han havde et dårligt tyngdepunkt…
Øllet var så småt væk, og bowlingrunden var ved at lakke mod enden, hvorefter Asbjørn bemærkede med en vis ironi at: “Det var sgu alle 500 kroner værd”…. Spændingen blev dog bevaret til det sidste, da både Asbjørn og jeg landede på 116… Dog havde Asbjørn et kast i hånden, og han svigtede ikke via sin gode form og højrehånd…
Men så var det sgu også på tide at søge mod andre arenaer…
Så efter at have brugt halvdelen af tiden på at få banen fixet, drukket urin fra en lama, observeret Asbjørn voldpule alle vores rekorder og lært de små sjetteklasser nye interessante gloser og termer, var det på tide at forlade denne bule, der kaldte sig selv en bowlinghal…
Et sidste besøg på bowlinghallens toiletfaciliteter skulle der dog til efter at have kværnet to kander øl, og den ældre herre, vi mødte på vejen ud af toilettet, må have undret sig over, at fire fuldvoksne mænd kom gæve og glade ud fra toilettet på samme tid….!
Derefter fortsatte vi vores drukextravaganza hjemme hos Bach på denne højst undervurderede drukdag, vi kalder tirsdag, til langt ud på natten…
Men dagen vil helt sikkert blive husket for turen til Seaport og mødet med en drilsk bowlinghal…
Bonusinfo: Bowlingsko 12-14 kroner….
Das Zimmer direkte fra Seaport blandt dårlig service og strikes i dusinvis…

marts 12, 2008 kl. 8:58 pm |
Lad mig starte med at sige det lige ud Zimmer: Fantastisk artikel!
Aldrig har jeg bowlet så elendigt, et så elendigt sted! Perfekt med en druktur sådan en tirsdag! Det skal næsten gøres til en mærkedag. Det var jo tirsdag d. 11. i den 11. uge! Wooooow!
marts 12, 2008 kl. 9:59 pm |
Jeg takker ydmygt
Jamen så lad os da gøre det til en mærkedag… Samme tidspunkt, samme sted (Okay måske Backstreet Bowl i stedet) og samme folk! Vi kan kalde den BAAZ eller ZABA dag!!
marts 12, 2008 kl. 11:41 pm |
Haha!Ja, det lyder som en rigtig god idé! Eller måske BAAZHA eller ZABAHA.. Eller HABAZA eller BAAZHA dag! Men jeg stemmer for et nyt sted… Aldrig om jeg vil støtte den synkende skude af et såkaldt bowlingcenter igen!